Fairy Literary

Casual Friday: Min uge

mar
10

Det er ikke meget jeg har nået at læse på det seneste, så derfor tænkte jeg at jeg kunne fortælle jer lidt om den forgangne uge i stedet for.
Som nogen af jer måske ved, så avler jeg mus og har gjort det siden 2007. Jeg har haft mange (som i: virkelig, virkelig, dumt mange) dyr igennem hele mit liv, men mus er måske nok det, jeg har holdt fast i længst. Der er også rotterne, men der har været større pauser imellem dem. Jeg nævner dem nu, fordi jeg i lørdags var til udstilling i Givskud. Sådan en dag kan være ekstremt lang, og starter som regel alt for tidligt. Til jer der læste med i sidste uge, så har I nok nu gættet at det var derfor jeg skulle op kl 5. Bvadr. Men! Det plejer at være super hyggeligt, og bedste ved dagen var, at jeg fik 7 nye snuder med hjem ♥ Ad, er der måske nogen der tænker, men jaja. Jeg synes de er utrolig søde. Og nørdet som jeg er, så er genetikken selvfølgelig det ved at avle der er allersjovest. Jeg kan bruge timevis, og har også gjort det i denne uge, på at nørkle med den slags.

Søndag var jeg godt smadret. Det var faktisk meningen Kimmie og jeg skulle have været til et YA Bogblogger event på Dalum Bibliotek, men jeg var simpelthen så smadret at jeg nærmest ikke kunne hænge sammen. I stedet brugte vi dagen på at hænge i sofaen og drikke en masse te og spise kold pizza. Og kold pizza er altså ikke sådan at kimse af.
Da jeg kom hjem søndag aften blev musene sat på plads, og bagefter sov jeg bedre end jeg har sovet i flere uger. Det var en helt ny og fantastisk følelse.

Søndag var også dagen, Kimmie og jeg startede vores allerførste giveaway på  Facebook, hvor vi udloddede (hedder det det?) fem utrolig flotte bogmærker og en super nørdet halskæde. Onsdag blev Ditte A. trukket som vinder, og hendes præmie sendt af sted. Det var faktisk super sjovt, og jeg glæder mig til at gøre det igen.


Onsdag, som er min fridag, stod den også på sushi og is med søde Rikke (
http://www.flyvmedmig.dk/). Vi lærte hinanden at kende sidste år, da hun startede som juleassistance i den boghandel jeg er i, og vi havde lææænge snakket om at lave en sushi-date. Tiden blev endelig til det, og det var super hyggeligt!
På vejen hjem var jeg nødt til at tage ind forbi min boghandel, for jeg kan jo tydeligvis ikke undvære dem. Og hjem kom jeg selvfølgelig med en ny bog, som en kollega har lokket mig til at læse: The Deed of Paksenarrion. Den er kun på 1200 sider. Så vidt jeg lige kan se mig ud af, er det dog en trilogi samlet i én bog.

(The Realms of the Gods er 4. og sidste bind i serien The Immortals)

Jeg har også i denne uge læst den sidste af Tamora Pierce’s The Immortals, og dem vil jeg gerne lige slå et slag for. Det er ingen hemmelighed at både jeg og Kimmie er vilde med Tamora Pierce, og i sidste måned skrev Kimmie om Alanna-bøgerne. The Immortals foregår i samme univers, men noget senere. Alanna er faktisk med som voksen, gift og mor – og stadig som The King’s Champion og super sej. I disse fire bøger er det dog den unge Daine der er hovedpersonen. Magi er rimelig udbredt i Tortall, men Daine finder ud af at hun besidder en helt anden og meget mere sjælden form for magi: Wild Magic, der gør at hun kan kommunikere med dyr, og senere hen forvandle sig til dem også. Hun møder et par andre med samme, dog noget mere begrænset, evne allerede i første bog, så selvom hun selvfølgelig er speciel, er det ikke overdrevent. Noget af det jeg elsker allermest ved Tamora Pierce er, at alle hendes karakterer er deres egen, og har masser af personlighed. Ingen er helt uskyldig, og ingen kan aldrig klare sig selv. Det er tænkende individer. De eneste hjælpeløse væsner er dyrene, og det er på en ret naturlig måde – så naturlig som det kan blive i et fantasyunivers, i hvert fald. Og ja, bøgerne er super nemme at læse og hurtige at komme igennem, men hun formår alligevel at skabe en smuk, unik verden der er nem at forestille sig at være en del af.

Okay, enough fangirling (ej, ikke helt). Jeg er nu gået i gang med at genlæse Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children, som jeg også elsker utrolig højt, og vil denne gang også læse de to efterfølgere (de var ikke udkommet dengang jeg læste bogen første gang). Så måske er det, hvad der står på programmet til næste uges blogindlæg. Man ved det aldrig helt…

På søndag er planen at jeg skal i skøjtehallen med en veninde/kollega, og jeg glæder mig meget. ♥ Indtil da vil jeg prøve at få læst en masse, men jeg kommer nok til at blive fanget af Elder Scrolls Online i nogen timer også.
Anyway, det var et lille uddrag af min hverdag i den forgangne uge. Jeg håber, I synes den slags blogindlæg også er okay, for det er muligvis ikke sidste gang det sker.

Rigtig god weekend til alle!
/Patricia

Anmeldelse: Alanna – The First Adventure

feb
21

Titel: Alanna: The First Adventure (Song of the Lioness #1)
Forfatter: Tamora Pierce
Udgivelsesår: 1983 v. Atheneum

Okay, så jeg er enormt dårlig til rent faktisk at læse noget som helst nyt og aktuelt – jeg vælger at tro at folk er okay med det, og at der selvfølgelig er brug for at lidt ældre ting bliver læst, genlæst og talt om!

 

Da Alanna og Thom af Trebond er fyldt 10 år, vil deres far sende dem afsted på skole – Thom skal være ridder, og Alanna skal lære at være en fin dame, og det er ikke noget der kan diskuteres, da faren alle dage har været ret ligeglad med sine børn, der hovedsageligt er opdraget af byens heler Maude, og den tidligere soldat Coram.

Alanna foreslår at de bytter plads, og på trods af at være noget betænkelig, går Thom med til det, og tvillingerne bliver sendt afsted til deres respektive skoler, Alanna – eller “Alan” – nu med kort hår og drengetøj.

I Tortalls hovedstad Corus begynder Alannas undervisning, der blandt andet består af kamp, historie, manerer, og alt andet en ridder kan få brug for.

En mystisk sygdom der dræner byens healere breder sig dog i byen, og først da alle healerne er ude af spillet, bliver Alannas ven – tronarvingen Jonathan af Conté – syg. Hun redder ham dog med sin helende magi, og efter den episode kommer den charmerende Roger af Conté til byen for at undervise de kommende riddere i magi. Alanna stoler som en af de eneste ikke på den flotte, charmerende mand, og da hun finder ud af at han er den næste i arvefølgen til Tortalls trone, begynder hun at tro at Roger er ude på at gøre Jonathan fortræd.

 

Okay, så jeg kan ligeså godt krybe til korset og lige gøre klart at jeg bare elsker de her bøger – jeg tror jeg læste dem første gang da jeg var omkring 12, og for nogle år siden faldt jeg over dem i en boghandel til en tyver stykket. Jeg købte dem faktisk til min datter, men de står vist egentlig stadig på min egen reol, for jeg fik dem læst igen, og så lige en gang til da jeg skaffede dem på engelsk også.

Historien er ret enkel, men jeg synes at den er solid og velskrevet, og selvom det ikke er en stor litterær udfordring og måske heller ikke super nyskabende (i hvert fald ikke nu. Nogen der var i live i 1983 må lige byde ind her!) vil jeg mene at den hører til på bogreolen hos alle fantasy-elskende unge piger. Alanna er et fremragende forbillede der ikke lader sig kue af samfundets ideer om hvad piger kan og ikke kan – det eneste der driver den unge pige er hendes egen beslutsomhed og viljestyrke, og det er en fornøjelse at følge hendes rejse. Hun kunne let have været en Mary-Sue, men hun er også en irriterende, hidsig og stædig møgunge der laver lort i den nogen gange, så det er heldigvis undgået.

Jeg kan uden at afsløre for meget om resten af serien, sige at det er at gøre tweens og unge teenagere en tjeneste at give dem den her bogserie. Og hvorfor så det? Jo, fordi Tamora Pierce tager sine unge læsere alvorligt – der ligger ingen overbærende smil og lurer i overfladen når en 13årig Alanna flipper helt ud over at hun synes at hun ser dum ud i kjole, eller når hun ikke kan få sit hår til at gøre som hun vil have det. Det bliver taget præcis så alvorligt som jeg tror at de fleste unge mennesker ønsker at det bliver, og hvor jeg som voksen YA-læser tit kan sidde og trække lidt på smilebåndet når karakterne i mine bøger går “full teen”, så synes jeg faktisk ikke at det er noget der sker i den her serie, medmindre det meget, meget specifikt er skrevet med humoristiske undertoner.

Hvis du er interesseret i bøgerne kan du hurtigt finde dem på engelsk på bookdepository.com eller på dansk på saxo.com – du er også pokkers heldig at der er 4 andre serier der foregår i Tortall, og at man render ind i Alanna igen i flere af dem!

Glæd jer til på fredag, hvor I hører fra verdens sødeste Patricia!

/Kimmie