Fairy Literary

Anmeldelse: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children

mar
17

Original titel: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children
Dansk titel: Frøken Peregrines Hjem for Sælsomme Børn
Forfatter: Ransom Riggs
Udgivet: 2012 v. Quirk Books

Kender I det, når man skal fortælle nogen om en bog man har læst, men man er så begejstret for den at man slet ikke ved, hvor man skal starte? Det er lidt sådan jeg har det lige nu. Miss Peregrine’s er en bog jeg er helt utrolig glad for. Jeg læste den første gang kort tid efter den var kommet til Danmark da Kimmie og jeg var med i Odense Centralbiblioteks læseklub Fantastic Fiction. Jeg er faktisk ikke klar over, om læseklubben stadig eksisterer, men det var ret sjovt at være med. Eugh, jeg savner at være med i en bogklub.

Nåh, men… Miss Peregrine’s Peculiar Children er en trilogi, og engang sidste år købte jeg det super flotte bokssæt. Jeg har en tendens til at lade der gå rigtig lang tid fra jeg har købt en bog til jeg får den læst, fordi der også er så meget andet der skal læses. Derfor har jeg først lige genlæst denne, og var faktisk endnu mere vild med den denne gang, end jeg var første gang. Der var så mange ting jeg havde glemt, selv de helt store plot twists, så den sidste tredjedel af bogen var ren højspænding. ♥

Jacob er en helt almindelig teenager, udover at hans forældre har alt, alt for mange penge. Hans onkel ejer en kæde af apoteker i USA, og Jacob selv står selvfølgelig til at skulle eje en andel af dem som voksen. Indtil da arbejder han som assistent i en af dem, og hans eneste mission i livet er at prøve at få sig selv fyret. Det er, indtil hans farfar dør under tragiske omstændigheder, og en verden af mystik og frygt åbner sig for ham. Jacob og hans farfar var meget tætte, og farfar Portman plejede at fortælle ham historier fra sin barndom. Historier fra et barndom fuld af sælsomme børn med de mest utrolige evner. Historier, som Jacob stoppede med at tro på allerede som barn.

Farfar Portmans sidste, gådefulde ord, sender Jacob til en walisisk ø, Cairnholm. Jeg vil ikke afsløre for meget, hvis man hverken har set filmen* eller læst bogen, men på Cairnholm rejser der sig langt flere spørgsmål end der bliver givet svar på. Jacob finder frem til børnene og børnehjemmet fra farfar Portmans historier, men intet er som han havde forventet, eller som han nogensinde kunne have forestillet sig. Samtidig opdager han ting om sig selv og sit eget liv, som han ikke anede noget om. Hurtigt bliver han suget ind i en virkelighed så meget anderledes end hvad han hidtil har kendt til, en virkelighed hvor monstre findes. Og lad mig lige sige jer, de er super klamme! Okay, jeg er nem af skræmme, men den her bog har nogen seriøse og effektive gyserelementer.

* Jeg har ikke – jeg har svært ved at tro at den kan være fyldestgørende, og jeg er ikke så stor fan af Tim Burton som jeg engang har været.

Bogen er fuld af billeder, som forfatteren har fundet hos en håndfuld forskellige samlere. Billederne rangerer fra mærkelige og mystiske til direkte uhyggelige. Det fungerer super godt, og giver bogen noget helt unikt. Samtidig er jeg vild med skrivestilen. Jeg er altid skeptisk når jeg starter en bog fortalt af et ‘jeg’, men det er gjort rigtig godt her.
Det er en bog jeg kun kan anbefale, især hvis man er til fantasy med creep-factor. Jeg ved godt, det ikke er en super lang eller dybdegående anmeldelse, men der er bare så mange ting i bogen som man virkelig selv skal opleve.

Kimmie gav mig et par nye bogmærker i forrige weekend, magen til nogen af dem vi sendte ud til vores giveaway. ‘Peregrine’ betyder ‘vandrefalk’ på dansk, så derfor passede fjeren jo perfekt til bogen. ♥

Super god weekend til alle!
/Patricia

Anmeldelse: Alanna – The First Adventure

feb
21

Titel: Alanna: The First Adventure (Song of the Lioness #1)
Forfatter: Tamora Pierce
Udgivelsesår: 1983 v. Atheneum

Okay, så jeg er enormt dårlig til rent faktisk at læse noget som helst nyt og aktuelt – jeg vælger at tro at folk er okay med det, og at der selvfølgelig er brug for at lidt ældre ting bliver læst, genlæst og talt om!

 

Da Alanna og Thom af Trebond er fyldt 10 år, vil deres far sende dem afsted på skole – Thom skal være ridder, og Alanna skal lære at være en fin dame, og det er ikke noget der kan diskuteres, da faren alle dage har været ret ligeglad med sine børn, der hovedsageligt er opdraget af byens heler Maude, og den tidligere soldat Coram.

Alanna foreslår at de bytter plads, og på trods af at være noget betænkelig, går Thom med til det, og tvillingerne bliver sendt afsted til deres respektive skoler, Alanna – eller “Alan” – nu med kort hår og drengetøj.

I Tortalls hovedstad Corus begynder Alannas undervisning, der blandt andet består af kamp, historie, manerer, og alt andet en ridder kan få brug for.

En mystisk sygdom der dræner byens healere breder sig dog i byen, og først da alle healerne er ude af spillet, bliver Alannas ven – tronarvingen Jonathan af Conté – syg. Hun redder ham dog med sin helende magi, og efter den episode kommer den charmerende Roger af Conté til byen for at undervise de kommende riddere i magi. Alanna stoler som en af de eneste ikke på den flotte, charmerende mand, og da hun finder ud af at han er den næste i arvefølgen til Tortalls trone, begynder hun at tro at Roger er ude på at gøre Jonathan fortræd.

 

Okay, så jeg kan ligeså godt krybe til korset og lige gøre klart at jeg bare elsker de her bøger – jeg tror jeg læste dem første gang da jeg var omkring 12, og for nogle år siden faldt jeg over dem i en boghandel til en tyver stykket. Jeg købte dem faktisk til min datter, men de står vist egentlig stadig på min egen reol, for jeg fik dem læst igen, og så lige en gang til da jeg skaffede dem på engelsk også.

Historien er ret enkel, men jeg synes at den er solid og velskrevet, og selvom det ikke er en stor litterær udfordring og måske heller ikke super nyskabende (i hvert fald ikke nu. Nogen der var i live i 1983 må lige byde ind her!) vil jeg mene at den hører til på bogreolen hos alle fantasy-elskende unge piger. Alanna er et fremragende forbillede der ikke lader sig kue af samfundets ideer om hvad piger kan og ikke kan – det eneste der driver den unge pige er hendes egen beslutsomhed og viljestyrke, og det er en fornøjelse at følge hendes rejse. Hun kunne let have været en Mary-Sue, men hun er også en irriterende, hidsig og stædig møgunge der laver lort i den nogen gange, så det er heldigvis undgået.

Jeg kan uden at afsløre for meget om resten af serien, sige at det er at gøre tweens og unge teenagere en tjeneste at give dem den her bogserie. Og hvorfor så det? Jo, fordi Tamora Pierce tager sine unge læsere alvorligt – der ligger ingen overbærende smil og lurer i overfladen når en 13årig Alanna flipper helt ud over at hun synes at hun ser dum ud i kjole, eller når hun ikke kan få sit hår til at gøre som hun vil have det. Det bliver taget præcis så alvorligt som jeg tror at de fleste unge mennesker ønsker at det bliver, og hvor jeg som voksen YA-læser tit kan sidde og trække lidt på smilebåndet når karakterne i mine bøger går “full teen”, så synes jeg faktisk ikke at det er noget der sker i den her serie, medmindre det meget, meget specifikt er skrevet med humoristiske undertoner.

Hvis du er interesseret i bøgerne kan du hurtigt finde dem på engelsk på bookdepository.com eller på dansk på saxo.com – du er også pokkers heldig at der er 4 andre serier der foregår i Tortall, og at man render ind i Alanna igen i flere af dem!

Glæd jer til på fredag, hvor I hører fra verdens sødeste Patricia!

/Kimmie

Anmeldelse: Den of Thieves

feb
10

Titel: Den of Thieves (Ancient Blades #1)
Forfatter: David Chandler
Udgivelsesår: 2011 v. Voyager

Det skal nævnes på forhånd at Den of Thieves er første bind i en trilogi, og selvom alle tre bøger er på billedet ovenfor, så er dette kun en anmeldelse af bog 1. Det skal også nævnes at den desværre ikke er oversat til dansk, hvilket jeg personligt synes er super ærgerligt. Jeg var ret vild med bogen, og kan ikke forstå den ikke er blevet mere populær. Sidst men ikke mindst, så er den heller ikke sådan lige til at skaffe i fysisk form længere. I hvert fald Den of Thieves er print on demand – hvilket vil sige at bogen først bliver trykt når der kommer en bestilling på den. Men spørg! i din lokale boghandel, for det er en virkelig god bog!!

David Chandler hedder i virkeligheden Daniel Wellington, og skriver normalt zombiebøger. Da han startede med at skrive Ancient Blades-trilogien, var det slet ikke meningen den skulle ud til offentligheden. Det var bare til ham selv, mest for sjov og ballade, og for hans indre teenagers skyld. Men han fik alligevel fortalt en ven om sine igangværende ikke-zombie skriverier, og derfra tog det hurtigt fart. Vennen fik lov at læse et kapitler, som blev videregivet til en editor, og ja… pludselig var det en hel bog. Og så tre. Jeg er i hvert fald glad.

Da jeg gik i gang med at læse virkede det hele meget bekendt. Det gik op for mig at jeg havde læst i hvert fald starten af bogen før, og jeg har nu lidt en mistanke om at jeg måske har et eksemplar mere gemt væk i en papkasse i Kimmies skur et sted – der bor langt de fleste af mine bøger. Jeg var dog sikker på at jeg ikke havde læst slutningen, og det viste sig da også at jeg efter omkring 100 sider ikke længere havde nogen anelse om, hvad der skulle ske.

Den of Thieves foregår i The Free City of Ness, der kun til en hvis grad lever op til sit navn. Det er rigtigt at enhver indbygger i Ness er fri til at gøre, hvad de har lyst til – indenfor lovens rammer, naturligvis – endda at forlade byen. Men gør de det, forsvinder friheden hurtigt. Udenfor Ness kan enhver, der ikke ejer land, blive opkøbt og brugt som slave på en anden mands ejendom. Og de må aldrig vende tilbage til Ness.

Malden, i sin profession som tyv, er vild med friheden. Men først da han bliver opdaget af Cutbill, leder af byens organisation af tyve, får han øjnene op for, hvilket fængsel Ness i virkeligheden er. Cutbill tilbyder Malden en plads i sin organisation, og med det åbner der sig helt nye muligheder.

Samtidig søger en anonym force at vælte byens nyeværende regering og skabe absolut kaos. De skal bruge en dygtig, men undværlig tyv til at stjæle grevens* krone. Enter Malden. En umiddelbar umulig mission, som ikke desto mindre lykkes. “Jamen Patricia. Nu har du jo afsløret slutningen på hele det store, vilde plot.” Men nej, nej. Det er nemlig først nu handlingen for alvor begynder. Det lykkes Malden at stjæle kronen, ja, med møg og besvær og et næsten fatalt møde med en dæmon, og efter aflevering får han sin lovede gevinst. Samme dag (eller dagen efter, jeg kan ikke helt huske det), er han tvunget til at begynde at planlægge hvordan han vil stjæle kronen tilbage, hvis han vil beholde sit liv, og sikre at Cutbill bevarer sit også.

*Af mangel på bedre oversættelse. I bogen hedder byens overhoved ‘the burgrave’, som oversættes til burggraf, som er en gammel tysk titel. Der findes ikke noget tilsvarende på dansk, men det tætteste man umiddelbart kommer er borggreve. Derfor har jeg valgt at kalde ham greve.

I sine missioner bliver Malden hjulpet af den smukke (selvfølgelig) Cythera, som med sine levende tatoveringer, og sin angst for fysisk berøring er noget af et mysterium. Han bliver også, i hvert fald noget af vejen, hjulpet af to medlemmer af en ældgammel orden, hvis oprindelige mål var at bekæmpe dæmoner. Nu er der ikke mange dæmoner tilbage, så der er ikke meget kontakt imellem de i alt syv medlemmer, som nu hver især er spredt omkring i landet, i færd med at hjælpe folk i nød. Undtagen Bikker, som gør hvad som helst for penge. De fire er næppe et team, faktisk langt fra. Ingen stoler på hinanden, og alle ender med at gøre tingene på deres egen måde. Så er spørgsmålet om det alligevel ender godt, og for hvem. 😉

Den eneste der rigtigt hjælper Malden uden at afvige planerne er Kemper, og mest og alt fordi han skylder tyven sit liv. Hvem og hvad Kemper er, er lidt en skam at skrive om her. Men de to bliver overraskende nok relativt gode venner. Alt er relativt, selvfølgelig.

Bogen føles til tider som at være midt i et rollespil, og for en fantasy gamer som mig, er det et kæmpe stort plus. Fuld af quests, plot twists, folk du ikke kan stole på, og selvfølgelig masser af loot. Hvis du ikke aner, hvad jeg snakker om, så er det okay. Læs bogen alligevel. Omend det ikke er high fantasy, så er det en velskreven bog med masser af kloge elementer (jeg mener, en krone der kan tale fordi den… nej, bare læs bogen), og uforudsete plot twists. Der er noble riddere, korrupte personer med alt for megen magt, masser af magi og en lille smule kærlighed. Og selvfølgelig Malden. Hvis jeg nogensinde befandt mig i Ness, hvor glad jeg end er for at det er en fiktiv by, så ville jeg være glad bare jeg kunne møde ham.

Nu vil jeg begynde at læse A Thief in the Night. Kan I have en helt fantastisk weekend!

/Patricia