Fairy Literary

Motivation og lokkemad!

mar
01

Jeg er godt nok inde i en stram periode synes jeg. Jeg vil så gerne læse (hvilket stakken af bøger på sengebordet også vidner om), men jeg har svært ved at finde fokus og virkelig fordybe mig i nogen af dem – og det på trods af at det er udmærkede bøger der ligger i den åndssvage bunke. Men det kommer nok igen – jeg har tendens til at gå i lange perioder uden at røre en bog, og så pludselig æder jeg en hel masse på ingen tid.

 

Men hov! Lad mig lige fortælle om hvordan jeg endelig fik motiveret min datter Emilie til at læse – jeg har ellers prøvet med højtlæsning af forskellige genrer, men hun vil hellere høre Troldeliv (af Sissel Bøe og Peter Madsen, læst op af Ellen Hillingsø) eller Harry Potter (læst op af Jesper Christensen) – og jeg forstår hende godt, for jeg er altså ikke en ørn til højtlæsning, hvor hyggeligt jeg end synes det er, og hvor meget jeg end prøver at lave stemmer og alt det, så falder det mig ikke naturligt, og det er jeg sikker på at hun kan mærke. Men idag skete det vist, og det var ikke engang rigtigt med vilje!

Jeg har en lille tendens til at bestille en masse skrammel søde ting fra Wish, og så ligesom håbe på det bedste. Senest har jeg fået en mængde bogmærker, og der var Emilie hurtig og spottede nogle meget fine fjer-bogmærker i metal.

Bogmærket der startede det hele?

 

– Må jeg godt få et af dem?

– Jaeh… hvis du finder en bog at bruge det i, så må du.

– Okay!

Og så rendte hun ellers op på sit værelse, for at kigge på den bogreol som jeg selv synes jeg har formået at få fyldt ret godt op. Hun kom først ned med Regnbuestenen (Josefine Ottesen), og jeg spurgte om hun kunne have lyst til måske at læse for mig eller for vores gamle kat, Gråmis. Det ville hun gerne, men hun konstaterede at den altså var for svær for hende, og at hun godt ville finde en ny. Hun har en alder hvor jeg bestemt  ikke skal blande mig i mere end allerhøjest nødvendigt, så jeg lod hende løbe op til reolen igen for at finde noget nyt – og til min store fryd (og sikkert også Patricias!) kom hun tilbage med Harry Potter og de vises sten – igen, måske lidt vel svær for en pige der kun lige skal til at fylde 8 år, men det var altså bare den det skulle være, og når hun er færdig med den, vil hun godt tage den med i skole og læse højt for sin klasse, hvilket cirka er det mest bedårende i verden.

Vi nåede næsten tre sider, og jeg skulle ikke hjælpe ret meget – jeg tænker at det hjælper at hun har hørt den som lydbog omtrent 150 gange, både når hun sidder og nørkler med ting på sit værelse, men også når det er sengetid og mor ikke gider at høre One Direction hun gerne vil have lidt lyd i baggrunden.

Jeg tror jeg vil holde fast i at hun skal læse lidt for katten om aftenen – selvfølgelig assisteret af mig hvis der er behov for det! Om hun fortsætter med Harry Potter er jeg ikke sikker på, men der er intet galt med at være ambitiøs, og hun er også udmærket klar over at det bestemt ikke er nogen skam at nedgradere lidt, så hun selv kan nyde historien uden hele tiden at skulle spørge mig om hjælp.

Jeg vender tilbage på tirsdag, og nok endda før, men det er lidt en overraskelse faktisk, så følg lige med!

/Kimmie

Anmeldelse: Alanna – The First Adventure

feb
21

Titel: Alanna: The First Adventure (Song of the Lioness #1)
Forfatter: Tamora Pierce
Udgivelsesår: 1983 v. Atheneum

Okay, så jeg er enormt dårlig til rent faktisk at læse noget som helst nyt og aktuelt – jeg vælger at tro at folk er okay med det, og at der selvfølgelig er brug for at lidt ældre ting bliver læst, genlæst og talt om!

 

Da Alanna og Thom af Trebond er fyldt 10 år, vil deres far sende dem afsted på skole – Thom skal være ridder, og Alanna skal lære at være en fin dame, og det er ikke noget der kan diskuteres, da faren alle dage har været ret ligeglad med sine børn, der hovedsageligt er opdraget af byens heler Maude, og den tidligere soldat Coram.

Alanna foreslår at de bytter plads, og på trods af at være noget betænkelig, går Thom med til det, og tvillingerne bliver sendt afsted til deres respektive skoler, Alanna – eller “Alan” – nu med kort hår og drengetøj.

I Tortalls hovedstad Corus begynder Alannas undervisning, der blandt andet består af kamp, historie, manerer, og alt andet en ridder kan få brug for.

En mystisk sygdom der dræner byens healere breder sig dog i byen, og først da alle healerne er ude af spillet, bliver Alannas ven – tronarvingen Jonathan af Conté – syg. Hun redder ham dog med sin helende magi, og efter den episode kommer den charmerende Roger af Conté til byen for at undervise de kommende riddere i magi. Alanna stoler som en af de eneste ikke på den flotte, charmerende mand, og da hun finder ud af at han er den næste i arvefølgen til Tortalls trone, begynder hun at tro at Roger er ude på at gøre Jonathan fortræd.

 

Okay, så jeg kan ligeså godt krybe til korset og lige gøre klart at jeg bare elsker de her bøger – jeg tror jeg læste dem første gang da jeg var omkring 12, og for nogle år siden faldt jeg over dem i en boghandel til en tyver stykket. Jeg købte dem faktisk til min datter, men de står vist egentlig stadig på min egen reol, for jeg fik dem læst igen, og så lige en gang til da jeg skaffede dem på engelsk også.

Historien er ret enkel, men jeg synes at den er solid og velskrevet, og selvom det ikke er en stor litterær udfordring og måske heller ikke super nyskabende (i hvert fald ikke nu. Nogen der var i live i 1983 må lige byde ind her!) vil jeg mene at den hører til på bogreolen hos alle fantasy-elskende unge piger. Alanna er et fremragende forbillede der ikke lader sig kue af samfundets ideer om hvad piger kan og ikke kan – det eneste der driver den unge pige er hendes egen beslutsomhed og viljestyrke, og det er en fornøjelse at følge hendes rejse. Hun kunne let have været en Mary-Sue, men hun er også en irriterende, hidsig og stædig møgunge der laver lort i den nogen gange, så det er heldigvis undgået.

Jeg kan uden at afsløre for meget om resten af serien, sige at det er at gøre tweens og unge teenagere en tjeneste at give dem den her bogserie. Og hvorfor så det? Jo, fordi Tamora Pierce tager sine unge læsere alvorligt – der ligger ingen overbærende smil og lurer i overfladen når en 13årig Alanna flipper helt ud over at hun synes at hun ser dum ud i kjole, eller når hun ikke kan få sit hår til at gøre som hun vil have det. Det bliver taget præcis så alvorligt som jeg tror at de fleste unge mennesker ønsker at det bliver, og hvor jeg som voksen YA-læser tit kan sidde og trække lidt på smilebåndet når karakterne i mine bøger går “full teen”, så synes jeg faktisk ikke at det er noget der sker i den her serie, medmindre det meget, meget specifikt er skrevet med humoristiske undertoner.

Hvis du er interesseret i bøgerne kan du hurtigt finde dem på engelsk på bookdepository.com eller på dansk på saxo.com – du er også pokkers heldig at der er 4 andre serier der foregår i Tortall, og at man render ind i Alanna igen i flere af dem!

Glæd jer til på fredag, hvor I hører fra verdens sødeste Patricia!

/Kimmie