Fairy Literary

Brodering

feb
17

Jeg kan godt lide at brodere. Jeg ved det godt, det lyder en smule usædvanligt, i hvert fald hvis man ikke kender mig. Hvis man kender mig, ved man at næsten alle mine yndlingsaktiviteter er ting, man kan lave alene. Lige ovenpå valentinsdag lyder det måske en smule dystert, men sådan skal det ikke forstås. Jeg er bare enormt introvert, og selvom jeg godt kan lide at hænge ud med folk, så kan jeg tit bedre lide at hænge ud med mig selv. Jeg er min yndlingshomie… okay, det er løgn, for det er Kimmie.

Øh… okay. Sorry.

Anyhow, tilbage til kreativiteten. Jeg har ikke tænkt mig at vise jer nogen af mine broderier, for jeg er ikke særlig god eller særlig hurtig endnu, selvom jeg takket være Kimmie og min mor har utrolig meget garn. Til gengæld tænkte jeg at jeg ville lave en fin lille liste over litterære broderimønstre tilgængelige på en af mine yndlingshjemmesider: Etsy. Fordelen ved den slags er, at de er som oftest meget billige, og fordi du får dem digitalt skal du ikke betale fragt eller bekymre dig om told. Til gengæld, fristes I til andre ting fra Etsy (det kan man rigtig nemt), så vær obs på, hvor varerne bliver sendt fra, og hvad der er af regler om told og skat.

https://www.etsy.com/dk-en/listing/184362403/gilmore-girls-cross-stitch-i-love-you
https://www.etsy.com/dk-en/listing/476210669/6-patterns-gilmore-girls-pdf-cross

Selvom Gilmore Girls er en tv-serie, så har jeg bestemt at det tæller alligevel, fordi den har så mange litterære referencer, og der bliver læst en masse bøger. Hvis ikke du har set den, så kan den klart anbefales. Netflix’ 4-episoders efterfølger? Not so much…

https://www.etsy.com/dk-en/listing/174678910/mary-poppins-cross-stitch

Mary Poppins er en klassiker, og denne her er så fin. ♥ Jeg tror det kræver et gensyn snarest. Faktisk har jeg aldrig læst bogen, men det må gøres! Hvis der er nogen af jer der har læst den, så vil jeg gerne høre hvad I syntes.

https://www.etsy.com/dk-en/listing/240819316/sleeping-beauty-ariel-rapuncel-belle

Ingen skal fortælle mig at Disney ikke (kan være) litterært. Sjovt nok har Beauty and the Beast i mange år været min absolutte yndling, men jeg er også svært glad for Tangled og Brave. Faktisk er jeg bare generelt ret stor fan af Disney.

https://www.etsy.com/dk-en/listing/255495274/buy-2-get-1-free-you-may-have-noticed-i

Fordi Alice i Eventyrland er en af verdens bedste historier. Jeg elsker Cheshire Cat. Gad vide, hvor min bog er blevet af? Uden tvivl et sted i Kimmies skur. Det er virkelig snart på tide at jeg får ryddet op i de kasser…

https://www.etsy.com/dk-en/listing/498624919/the-hobbit-cross-stitch-bookmark
https://www.etsy.com/dk-en/listing/400667931/pattern-cross-stitch-bookmark-my-weekend
https://www.etsy.com/dk-en/listing/203493385/pattern-cross-stitch-bookmark-i-read

Som bognørder ofte gør, så elsker jeg bogmærker. Mit mest brugte pt. er et i metal, købt i Arnold Busck, hvorpå der er en liste over 50 bøger man bør læse i sit liv. Men ligesom jeg ikke mener man kan have for mange bøger, mener jeg heller ikke man kan have for mange bogmærker. Den med Hobbitten matcher godt nok ikke min udgave af bogen, men den er stadig virkelig fin.

https://www.etsy.com/dk-en/listing/201680046/cross-stitch-pattern-a-room-without
https://www.etsy.com/dk-en/listing/238528972/buy-2-get-1-free-bookshelf-cross-stitch

Sidste men ikke mindst… bare bøger. ♥ Der findes rigtig mange i den stil, men det her er et par af mine favoritter.

Ikke verdens længste fredagspost, men jeg håber I kunne lide det alligevel. Måske blev nogen endda lidt inspirerede? Måske ikke. 😛 God weekend alligevel!

/Patricia

Happy V-day!

feb
15

Lige en dag forsinket, og måske et lidt dovent indlæg – men ved I hvad? Når I når enden af det her, så er I lykkelige mennesker. Start med at trykke play, og så bare nyd turen!


Det var så lidt!

/Kimmie

Anmeldelse: Den of Thieves

feb
10

Titel: Den of Thieves (Ancient Blades #1)
Forfatter: David Chandler
Udgivelsesår: 2011 v. Voyager

Det skal nævnes på forhånd at Den of Thieves er første bind i en trilogi, og selvom alle tre bøger er på billedet ovenfor, så er dette kun en anmeldelse af bog 1. Det skal også nævnes at den desværre ikke er oversat til dansk, hvilket jeg personligt synes er super ærgerligt. Jeg var ret vild med bogen, og kan ikke forstå den ikke er blevet mere populær. Sidst men ikke mindst, så er den heller ikke sådan lige til at skaffe i fysisk form længere. I hvert fald Den of Thieves er print on demand – hvilket vil sige at bogen først bliver trykt når der kommer en bestilling på den. Men spørg! i din lokale boghandel, for det er en virkelig god bog!!

David Chandler hedder i virkeligheden Daniel Wellington, og skriver normalt zombiebøger. Da han startede med at skrive Ancient Blades-trilogien, var det slet ikke meningen den skulle ud til offentligheden. Det var bare til ham selv, mest for sjov og ballade, og for hans indre teenagers skyld. Men han fik alligevel fortalt en ven om sine igangværende ikke-zombie skriverier, og derfra tog det hurtigt fart. Vennen fik lov at læse et kapitler, som blev videregivet til en editor, og ja… pludselig var det en hel bog. Og så tre. Jeg er i hvert fald glad.

Da jeg gik i gang med at læse virkede det hele meget bekendt. Det gik op for mig at jeg havde læst i hvert fald starten af bogen før, og jeg har nu lidt en mistanke om at jeg måske har et eksemplar mere gemt væk i en papkasse i Kimmies skur et sted – der bor langt de fleste af mine bøger. Jeg var dog sikker på at jeg ikke havde læst slutningen, og det viste sig da også at jeg efter omkring 100 sider ikke længere havde nogen anelse om, hvad der skulle ske.

Den of Thieves foregår i The Free City of Ness, der kun til en hvis grad lever op til sit navn. Det er rigtigt at enhver indbygger i Ness er fri til at gøre, hvad de har lyst til – indenfor lovens rammer, naturligvis – endda at forlade byen. Men gør de det, forsvinder friheden hurtigt. Udenfor Ness kan enhver, der ikke ejer land, blive opkøbt og brugt som slave på en anden mands ejendom. Og de må aldrig vende tilbage til Ness.

Malden, i sin profession som tyv, er vild med friheden. Men først da han bliver opdaget af Cutbill, leder af byens organisation af tyve, får han øjnene op for, hvilket fængsel Ness i virkeligheden er. Cutbill tilbyder Malden en plads i sin organisation, og med det åbner der sig helt nye muligheder.

Samtidig søger en anonym force at vælte byens nyeværende regering og skabe absolut kaos. De skal bruge en dygtig, men undværlig tyv til at stjæle grevens* krone. Enter Malden. En umiddelbar umulig mission, som ikke desto mindre lykkes. “Jamen Patricia. Nu har du jo afsløret slutningen på hele det store, vilde plot.” Men nej, nej. Det er nemlig først nu handlingen for alvor begynder. Det lykkes Malden at stjæle kronen, ja, med møg og besvær og et næsten fatalt møde med en dæmon, og efter aflevering får han sin lovede gevinst. Samme dag (eller dagen efter, jeg kan ikke helt huske det), er han tvunget til at begynde at planlægge hvordan han vil stjæle kronen tilbage, hvis han vil beholde sit liv, og sikre at Cutbill bevarer sit også.

*Af mangel på bedre oversættelse. I bogen hedder byens overhoved ‘the burgrave’, som oversættes til burggraf, som er en gammel tysk titel. Der findes ikke noget tilsvarende på dansk, men det tætteste man umiddelbart kommer er borggreve. Derfor har jeg valgt at kalde ham greve.

I sine missioner bliver Malden hjulpet af den smukke (selvfølgelig) Cythera, som med sine levende tatoveringer, og sin angst for fysisk berøring er noget af et mysterium. Han bliver også, i hvert fald noget af vejen, hjulpet af to medlemmer af en ældgammel orden, hvis oprindelige mål var at bekæmpe dæmoner. Nu er der ikke mange dæmoner tilbage, så der er ikke meget kontakt imellem de i alt syv medlemmer, som nu hver især er spredt omkring i landet, i færd med at hjælpe folk i nød. Undtagen Bikker, som gør hvad som helst for penge. De fire er næppe et team, faktisk langt fra. Ingen stoler på hinanden, og alle ender med at gøre tingene på deres egen måde. Så er spørgsmålet om det alligevel ender godt, og for hvem. 😉

Den eneste der rigtigt hjælper Malden uden at afvige planerne er Kemper, og mest og alt fordi han skylder tyven sit liv. Hvem og hvad Kemper er, er lidt en skam at skrive om her. Men de to bliver overraskende nok relativt gode venner. Alt er relativt, selvfølgelig.

Bogen føles til tider som at være midt i et rollespil, og for en fantasy gamer som mig, er det et kæmpe stort plus. Fuld af quests, plot twists, folk du ikke kan stole på, og selvfølgelig masser af loot. Hvis du ikke aner, hvad jeg snakker om, så er det okay. Læs bogen alligevel. Omend det ikke er high fantasy, så er det en velskreven bog med masser af kloge elementer (jeg mener, en krone der kan tale fordi den… nej, bare læs bogen), og uforudsete plot twists. Der er noble riddere, korrupte personer med alt for megen magt, masser af magi og en lille smule kærlighed. Og selvfølgelig Malden. Hvis jeg nogensinde befandt mig i Ness, hvor glad jeg end er for at det er en fiktiv by, så ville jeg være glad bare jeg kunne møde ham.

Nu vil jeg begynde at læse A Thief in the Night. Kan I have en helt fantastisk weekend!

/Patricia

Anmeldelse: Divergent

feb
08

 

Titel: Divergent
Forfatter: Veronica Roth
Udgivelsesår: 2011 v. HarperCollins

 

Beatrice Prior er født ind i faktionen Abnegation – én ud af 5 faktioner i post-apokalyptiske Chicago – når man fylder 16, skal man testes, og derefter skal man vælge sin faktion; man kan vælge hvad man vil, men testen fortæller hvor man højst sandsynligt vil trives bedst. Abnegation for de uselviske, Amity for de fredelige, Erudite for de intellektuelle, Candor for de ærlige, og Dauntless for de modige. Beatrice’s testresultater er ikke som de bør være, og hun får at vide at hun er Divergent. Anderledes. Noget hun under ingen omstændigheder må fortælle til nogen. Ikke engang sine forældre og sin bror.

Da hun skal tage valget, falder det på Dauntless – og en periode med hård træning følger. Hvis man ikke klarer træningen, ryger man ud og bliver factionless – en person uden formål, og derfor uden værdi. Beatrice – eller Tris – kæmper mod systemet på alle måder, og i takt med at hun bliver stærkere, går det op for hende at der er ugler i mosen, og hun er pigen der kan fikse det.

 

Det fede ved at læse Young Adult i min fremskredne alder, er at jeg føler at jeg får lidt mere med på en eller anden måde. Beatrice starter som den teenager vi alle følte vi var; hende der ikke passer ind i den kasse hun er blevet placeret i, hende der er forvirret og bange, irriteret på sin perfekte bror og ikke mindst på sig selv. Hun udvikler sig til en badass bitch, der kan dele øretæver ud til dem der er imod hende, hun får et supersejt navn, og så er der noget med en høj, fjendtlig, mørk fyr med en mystisk fortid. Tris er alt jeg drømte om da jeg var yngre, og jeg er ret sikker på at det gjorde de fleste andre også. Jeg ved godt nu, at Dauntless ikke lige ville være stedet for mig – jeg bliver lidt svimmel når jeg står på rulletrapper, og jeg har et kompliceret forhold til højder, smerte, kraftige vindstød, dybt vand, huler, farlige dyr… Jeg tror I har fattet at jeg er det mindst vovede menneske i verden. Men igennem Tris kan jeg smage lidt på et liv der er noget mere action-packed end når jeg vover pelsen, og drikker den sidste tår kaffe som er blevet kold!

 

Bogen er måske nok lidt forudsigelig, og jeg følte ikke at der var nogen meget sindsoprivende plot-twists eller noget, men den er lavet på god, gennemtestet opskrift, og der er stof til mange timers dagdrømmeri for teenageren i dit liv. Den er også meget hurtigt læst – jeg begyndte tirsdag aften, og manglede vel 30 sider her til aften, og jeg gik altså ikke SÅ sent i seng i går. Det går stærkt, og du det har ikke været sådan at jeg sad og kedede mig helt vildt. Man kan levende forestille sig bygninger og landskaber, og de vigtigste personer står også klart for mit indre øje. Måske er nogen inspireret en del af filmen som jeg så i sidste uge (Jai Courtney som Eric. Den mand er mit kryptonit.) men selv uden den havde det ikke været et problem.

Jeg kunne godt have ønsket mig mere baggrundsviden, men det kan være at næste bog afslører mere! Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den! Men for nu, skal jeg finde ud af hvad jeg skal give mig i kast med. Det er jo V-day lige om lidt, og jeg burde nok finde noget dejlig romantik. Måske noget med en forsmået kvinde, der hardcore-smadrer alle mænd der nogensinde har kigget forkert på hende. Med et stort bat, med flotte hjerter på.

Eller bare noget Jane Austen.

 

Fortsat god uge – pas på I ikke skvatter på isen!

/Kimmie

5 bøger jeg i hvert fald ikke elskede

feb
03

Da Kimmie og jeg begyndte at lægge planer for denne blog, blev vi ret hurtig enige om, at vi skulle holde lidt igen når vi skulle anmelde bøger, vi ikke brød os om. Vi har begge rimelig bred smag i både bøger og film, men er der først noget vi ikke kan lide, kan vi have en tendens til at blive… lidt for kritiske. Alligevel vil jeg i dag lave en liste over fem bøger jeg absolut ikke brød mig om, selvom jeg tror mange af jer vil være uenige i nogen stykker af dem. Det er ikke helt en top 5, og ikke i nogen bestemt rækkefølge, men det er i hvert fald nogen af de værste.

 

E L James: Fifty Shades of Grey
Det hører virkelig til sjældenhederne at jeg vælger, ikke at læse en bog færdig. Jeg tror højst det er sket fem gange, og jeg kan kun huske to af dem. Den ene er denne her. Kimmie og jeg startede en bogklub op engang for 3-4 år siden, og en af medlemmerne foreslog denne. Jeg læste cirka 60 sider før jeg måtte op, og jeg har aldrig syntes at noget var så dødsygt. Jeg elsker trash lit, men 50 Shades er bare så dårligt skrevet at jeg slet ikke kan være med. Og udfra, hvad jeg efterfølgende har hørt, så er jeg glad for jeg ikke læste videre.

 

John Green: Paper Towns
Jeg ved godt, han er populær, men jeg fatter ikke hvorfor. Okay, den eneste af hans bøger, jeg har læst, er Paper Towns. Men helt ærligt, hvem taler sådan som de gør i den bog? Det er der jo ingen mennesker på planeten der gør! Og da slet ikke en bunke teenagere. Jeg syntes ikke karaktererne var overbevisende, og selvom jeg læste bogen færdig (den er heldigvis relativt kort), så var det en af dem der, hvor jeg med jævne mellemrum sukkede af frustration. Det er ikke mere end et par år siden jeg læste den, så måske man kunne argumentere for at jeg bare ikke er til Young Adult mere, men det passer slet ikke. Jeg er for eksempel helt tosset med The Perks of Being a Wallflower (eller på dansk: Fordelene ved at være en Bænkevarmer) af Stephen Chbosky.

 

C. Robert Cargill: Dreams and Shadows
Endnu en bog jeg blev virkelig sur på. Den er vidst ikke så kendt herhjemme, og så vidt jeg ved er den heller ikke oversat til dansk. Jeg købte den for et par somre siden, da jeg var på ferie med min familie i Sverige, og var løbet tør for læsestof (panik!). Den lød som super spændende high fantasy, og der var da også utrolig mange eventyrskabninger med, og det virkede som om den prøvede at være super unik og nytænkende, men var det ikke rigtig. Jeg siger ikke, fantasy skal være unikt hver gang, tværtimod kan jeg godt lide de klassiske træk, meeeen… man behøver heller ikke prøve for hårdt. Desuden bandede hovedpersonen utrolig meget, og det blev bare rigtig hurtigt rigtig irriterende. Fun fact: det er faktisk en af de allerførste bøger jeg skrev en anmeldelse af, og kun fordi jeg var så sur på den. Det var på en gammel blog, hvor jeg skrev om en masse hverdagsting, som ikke eksisterer mere (bloggen, altså).

 

Mikhail Bulgakov: The Master & Margarita
Jeg ved det… Den store klassiker, Master & Margarita, som alle elsker. Jeg syntes, den var så dårlig, at jeg lagde den fra mig efter omkring 100 sider, og ret hurtigt glemte hvad det gik ud på. Der var i hvert fald noget med nogen der skulle over skinnerne inden toget kom, og noget med nogen der gled i noget olie. Nej, okay, jeg sælger den ikke særlig godt, men det er vidst heller ikke meningen her. Det er heldigt, jeg på mit arbejde gerne må sige “Den brød jeg mig faktisk ikke om,” hvis folk spørger. Det er også heldigt, det ikke sker så tit med denne bog. Til gengæld er det sket et par gange med Paper Towns. Sorry, folks!

 

Ida Jessen: Ramt af Ingenting
Hun er rigtig populær lige for tiden, hende Ida Jessen. Jeg har ikke læst noget af det nye hun har skrevet, så det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om, men denne her var slet ikke mig. Nope. I bund og grund er det skrevet som en række dagbogsindlæg fra en kvinde, der prøver at komme sig over sin skilsmisse. Konceptet har jeg det helt fint med, men jeg kedede mig bare rigtig meget. Ingen udvikling, men det skal måske ikke komme som en overraskelse ud fra titlen. Til gengæld er den kun cirka 60 sider lang, så det var hurtig læst.

 

Jeg kan alligevel godt mærke jeg får en lille smule dårlig samvittighed, måske fordi jeg i bund og grund bedst kan lide at skrive om ting jeg elsker. Men jeg lover, at dette indlæg er intet negativt rettet mod hverken forfattere eller deres fans, og jeg håber I alligevel kan se min dårlige humor skinne lidt igennem. Hvis ikke, så… sorry? 😛 Prøv i det mindste at tilgive mig inden næste fredag. ♥

/Patricia

 

Kan I lide dimser?

feb
01

Okay, så jeg havde skrevet et ret langt indlæg om en bog, men det er så forsvundet – en blanding af træthed og dovenskab gør at I får lov til at vente til på tirsdag med at læse mine kloge ord.

 

Til gengæld sidder jeg lige og feder den med en kop kaffe, og browser lidt rundt og kigger på lækre accessories – der er meget for sådan nogle bog-nørder som mig. Ejer jeg meget af det? Næh, for jeg kommer som oftest til liiige at købe nogle bøger i stedet for. Og man kan jo ikke købe én bog i en serie når man kan få alle sammen i en flot boks, vel? Sker der fejlkøb? Det gør der jo nok, men hvis nu man ventede lidt kunne det jo være at man faktisk kunne lide dem senere, ikke? Ikke?!

Men – nu vil jeg være sød, og dele en håndfuld ting jeg ønsker mig – det er ikke altid praktiske ting, men det duftlys er da så hyggelige når man sidder med en bog!

 

Duftlys

Og lad mig da starte med duftlys! Jeg elsker dem! Jeg er desværre en meget, meget sart blomst, så 99% af dem giver mig kriller i halsen og irriterede, højrøde øjne. Enter, IKEA – BRÄCKA duftlys med duft af chokolade er meget dæmpet, og irriterer ikke mine sarte luftveje. De fylder heller ikke hele hytten med en gennemtrængende syntetisk stank, men giver bare lige et hyggeligt strejf af fudge. Og de små glas de kommer i er faktisk også meget søde, hvis man samler på den slags. Så er du, eller kender du en der bare elsker hygge, eller måske en der skal flytte hjemmefra og kommer til at mangle stager til fyrfadslys, så er det her en rigtig fin gave!

Køb dem næste gang du er i IKEA, til små 25 kroner!

Læselampe

Læser du i sengen, og deler du seng med en der godt kan lide at sove? Jeg deler oftest seng med min datter (hun er 7 og burde sove hos sig selv, men det er altså hyggeligt, nå) og hun vil godt have at værelset er sort som natten, så min natlampe er meget upopulær! Men her kommer læselampen ind – jeg tænker at du kender til aggregatet som du bare lige klipser fast på din bog, og så er der lys! De fås i mange former og farver, og i mange prisklasser. Jeg har netop bestilt den her på Wish.com til små 7 kroner.

Wish kan godt have lidt lange leveringstider, og nogen gange er tingene måske ikke helt hvad man troede – til gengæld gør det ikke så meget når det har kostet dig nærmest ingen penge.

Du kan også få en lidt mere fin version fra coolstuff, til 99 kroner, som også er helt retfærdigt, og garanteret med hurtigere levering og garanti for at det virker!

 

Lille læselampe fra www.coolstuff.dk

 

Krus

Jeg ved ikke om det er mig der er fordomsfuld, men jeg tror at når man læser mange bøger, så drikker man også en hel masse te (eller kaffe!) – jeg har selv virkelig mange krus og kopper efterhånden – men ikke nogen så fine som jeg har fundet her. Mine er mest med Mumitrolde og Star Wars, og nogle meget anonyme IKEA-ting, men jeg kan se at jeg nemt kunne købe mig fattig bare i kopper! Jeg ville nok starte med dette her, for Pride and Prejudice er absolut min favorit Austen-bog.

Mulepose

Der kan være mange bøger i en mulepose! Og på etsy er der mange, mange muleposer! De fås i mange forskellige farver og afskygninger – nogle kønnere end andre, nogle sjove, nogle med smukke citater og så videre.

Ja, mit øje blev straks draget mod den med Mr. Darcy – selvfølgelig. 45 kroner koster den, og det kunne meget vel være at jeg snart kommer til at gå rundt med den over skulderen når jeg skal et eller andet. Den fås her, og ellers så bare søg på “book bags”, og prøv så på ikke at bruge alle dine penge på en gang!

Jeg satser på at mit internet er på toppen igen i næste uge, og at mine skriverier ikke forsvinder for mig!

/Kimmie

Anmeldelse: Haabet

jan
27

Titel: Haabet
Forfatter: Mich Vraa
Udgivelsesår: 2016 v. Lindhardt og Ringhof

“Det er indimellem ganske svært at slå tiden ihjel. Jeg har egentlig altid hadet det udtryk; tiden er jo det eneste vi har, så hvad er det man i virkeligheden slår ihjel? Sig selv, måske?”
Mich Vraa: Haabet, s. 256.

Jeg er ikke normalt typen der hænger mig specielt i citater og særlige sætninger, men denne bog har en del af dem, og ovenstående fandt jeg ret så tankevækkende.

Haabet er en fortælling om dansk involvering i slavehandlen slut 1700- start 1800-tallet, som jeg de sidste 3 dage har siddet med næsen i så snart jeg havde mulighed for det. Som forventet var det til tider en enormt barsk historie, men jeg havde alligevel ikke regnet med at skulle have ondt i maven af væmmelse, hver gang der blev nævnt nye grusomheder.

I 1780erne sejler Anton Frederiksen, kaptajn på slavefregatten Haabet, fra København til Afrika og videre til de Vestindiske Øer mere end én gang, og tjener en formue på de slaver han samler op ved Guldkysten. På den sidste af hans ture er hans kone med, og bliver under tragiske omstændigheder gravid – ikke med Anton. Kaptajn Frederiksen vælger at bygge et hus på Thurø og slå sig ned der, med sin kone og datter.

I starten af 1800-tallet skal Maria og Anton Frederiksen ombord på Haabet for første gang i næsten femten år, og på trods af sin mors advarsler, glæder 14-årige Maria sig helt utroligt. De skal kun sejle fra København til Frederikshavn, men det ender alligevel med at blive en rejse langt ud over alle forventninger.

I 1820erne ankommer Mikkel Eide, humanist og professor, til Sankt Thomas. Her skal han bo i et par år og observere slavernes forhold, dynamikken mellem dem og plantageejerne, og om det skal han skrive en bog. Han har en vision om at fortælle den danske befolkning om, hvordan tingene i virkeligheden foregår. For på trods af at Christian den Syvende, daværende konge af Danmark, allerede i 1792 forbød videre handel med slaver, var der stadig godt gang i det tredive år efter.

Bogen er skrevet i form af breve og dagbøger, og foregår hele vejen igennem på tværs af de tre historier, indtil de til sidst flettes sammen – i mine øjne gjort på en utrolig god måde. Jeg havde i hvert fald aldrig regnet sammenhængen ud (jeg håber det siger mere om bogen end det gør om mig 😛 ). Haabet rummer en del forskellige stemmer, og selvom nogen fylder mere end andre, er alle lige vigtige. Der er ingen overflødigheder.

“Haabet – eller de mænd der lagde hendes kurs – havde tydeligvis leget med ilden. Mens vi sad og talte i agterkahytten, skete der en forandring i luften. Som hvis man er i et lille rum, et skab, og døren pludselig bliver smækket i. Et dumpt drøn i ørerne, en bestemt smag i munden som forvarslet om smerte.”
Mich Vraa: Haabet, s. 302.

Det er en virkelig god fortælling om, hvordan ingen mennesker er rent gode eller rent onde, og alle har deres eget syn på, hvad der er rigtigt og forkert. Selvom jeg aldrig på noget tidspunkt ligefrem blev rykket til at tvivle på min holdning om, at menneskehandel er noget af det mest frygtelige der nogensinde er foregået, så var der tidspunkter hvor jeg ikke kunne lade være med at føle noget der mindede om empati for nogen af de karakterer, der i hvert fald i bogen stod bag. Man bliver tidligt i bogen snydt til at tro, man kender karaktererne allerede kort tid efter deres introduktion, men måske er Haabet også en påmindelse om, at man aldrig kender folk så godt som man går og tror.

Interesserer man sig bare lidt for historie, og/eller har fulgt med i historietimerne, så er der også en del genkendelige navne. Selvom Haabet er fiktion, så holder den sig så tæt på virkeligheden som muligt. Jeg har helt klart lært et par småting, jeg ikke anede noget om før. Mich Vraa nævner i sit efterskrift at bogen ikke er et oplæg til debat, eller på anden måde skrevet for at skabe fokus på noget specifikt emne, hverken nutidigt eller fra fortiden. Alligevel synes jeg det er vigtigt at huske sig selv på, man læser om ting der rent faktisk er foregået. Det er barskt, og det er ikke en måde man hverken kan eller skal behandle andre mennesker på. Næstekærlighed, pls ♥

Men Haabet er ikke kun en tragisk historie, det er også en smuk og forhåbningsfuld historie. Det er en klar anbefaling herfra!

/Patricia

Bogen eller filmen?

jan
24

Aaah, det evige spørgsmål? Er der overhovedet nogensinde lavet en film der kan leve op til bogen den er baseret på?

Ja, det synes jeg egentlig – ikke at jeg nogensinde er stødt på noget hvor jeg ikke synes at bogen faktisk er bedre, sådan rigtigt, men der er nogle filmatiseringer der sagtens kan gå an! Jeg har ikke nogen top 5 (hæh) eller noget, så I får et par stykker i flæng – lige indtil jeg ikke gider at skrive mere.

 

High Fidelity

Laura er gået fra Rob, og han kontakter sine top 5 ekskærester for at høre hvad der egentlig gik galt – spoiler alert: han var lidt en idiot.

Bogen foregår i London, hvor Rob bestyrer en pladebutik med sine… erm. Ja, det er specielle ansatte han har – de bruger deres tid på at være elitære, og på at lave top 5 lister over alverdens ting – mest musik, selvsagt, da de er nogle gigantiske nørder. Bogen appelerede meget til 16årige “musik er bare mit liv”-Kimmie. Det er en skide god bog, selv nu hvor jeg er gammel og lidt mindre slet ikke musikalsk anlagt.

I filmen er handlingen flyttet til Chicago, men det er ikke noget der tager fra historien. John Cusack har hovedrollen, og jeg er tilfældigvis gigantisk fangirl (Say Anything, amirite?) så det er ikke en film jeg nogensinde bliver træt af tror jeg. Udover Cusack bydes der på en sød Iben Hjejle, og en pisse irriterende Jack Black, der fornærmer både kunder og venner til højre og venstre. Soundtracket er forbandet godt, og endda så godt at hvis I klikker her kan I høre hele skidtet på Spotify.

 

Bogen er fra 1995 skrevet af Nick Hornby, der også har skrevet blandt andet Slam, About A Boy og An Education (som også er fremragende film!)

Filmen er fra 2000, og instrueret af Stephen Frears der blandt andet også står bag The Queeen og Philomena.

 

Gone With the Wind

En af mine favoritbøger, faktisk. Jeg elsker Rhett Butlers flabede selvsikkerhed, og Scarletts udvikling fra en forkælet ombejlet teenager, til en iskold, handlingskraftig bitch er forbandet velskrevet. Når Scarlett er værst er hun cirka det mest usympatiske menneske i verden, og jeg har endnu ikke fundet ud af om jeg har så meget medlidenhed med hende når Rhett ikke giver “a damn”. Bogen giver et spændende indblik I en verden langt fra vores egen – og det ikke kun fordi den foregår på den anden side af et ocean. Husk dog at tage portrætteringen af slaveri med et gran salt – det er temmelig romantisk, og ganske langt fra hvordan det i virkeligheden stod til dengang, noget både bog og film er blevet kritiseret for.

Filmen er tilfældigvis også en favorit – den er storslået, både ift. kulisser, men sandelig også musikken, der får fuld gas hele vejen. Den er castet perfekt, lige fra den bløde (vattede) Ashley Wilkes spillet af Leslie Howard, til iskolde Scarlett O’Hara spillet af Vivien Leigh. Og så skal man ikke glemme Clark Gable som jeg tror blev skabt specifikt til at spille Rhett Butler – jeg forstår I hvert fald ikke hvorfor Scarlett ikke bare slår til på stedet da han dukker op.

Det skal lige nævnes at med næsten 4 timer, skal man sætte en hel aften af til det, men jeg synes nu at tiden flyver afsted. Der er endda indlagt pause, så du kan hente snacks og nå på toilettet!

Bogen er fra 1936, og skrevet af Margaret Mitchell efter hendes mands ønske – han foreslog at hun skulle skrive en bog selv, så han kunne slippe for at slæbe bøger med hjem fra biblioteket hele tiden. Hun endte med at vinde en Pulitzer for sit værk, så hvis du holder af bogen kan du lige sende ham en varm tanke.

Filmen er fra 1939, og instrueret af Victor Fleming der også instruerede The Wizard of Oz.

The Lord of the Rings

Jeg stiftede bekendtskab med Tolkiens verden første gang da jeg var omkring 11 år, og min mor havde Chuck Dixon og David Wenzels tegneserie-udgave af Hobitten med hjem til mig fra biblioteket. Jeg genlæste dem ofte når jeg alligevel pjækkede fra skole, og da vores dansklærer i 6. klasse annoncerede at vi skulle ind og se The Fellowship of the Ring i Helios i Faaborg, skyndte jeg mig at låne en slidt paperback-udgave af første bog – jeg åd den på en uges tid, og jeg kan uden tøven sige at det nok er en af de bøger der har betydet mest for mig – både I forhold til min kærlighed til alt der lugter af fantasy, men den var også en flugt og en støtte, i en tid der var svær at komme igennem.

Der er ganske stor forskel på film og bøger her, men så alligevel ikke – Tolkien var en ørn til at beskrive og tog sig god tid og mange sider til det; der er selvsagt barberet meget af i filmene, men man mister ikke fornemmelsen for den verden man befinder sig i, og alle de vigtige personer består. Castet er fænomenalt, og effekterne holder stadig her næsten 16 år senere. Jeg får stadig kuldegysninger over Balroggen i Moria, og fanme om jeg ikke også sidder og småtuder når Gondors ryttere rider i kamp mod orkerne i Osgiliath.

Bøgerne er i 3 bind; The Fellowship of the Ring, The Two Towers og The Return of the King – de er udgivet i 1954-55, sytten år efter The Hobbit. J.R.R. Tolkien er forfatteren bag, og han fortsatte med at skrive om Middle Earth indtil sin død i 1973.

De tre film- The Fellowship of the Ring, The Two Towers og The Return of the King – er udgivet over 3 år fra 2001-2003 – de er instrueret af Peter Jackson, der tidligere mest var kendt for ret klamme splatter-gysere som Bad Taste og Meet the Feebles. Han står også bag filmatiseringen af netop The Hobbit, men den tror jeg bare at vi pænt lader ligge til en anden god gang.

Hav en rigtig dejlig uge, og glæd jer til fredag, hvor jeg er sikker på at Patricia fylder jer med kloge ord!

/Kimmie

Farvelægning!

jan
20

  

Malebøger er også en slags bøger, right? Det er i hvert fald det jeg har tænkt mig at skrive lidt om i dag. Godt nok har jeg brugt en hel del tid på at at læse i den forgangne uge, men ikke noget jeg lige har planer om at blogge om (Ringenes Herre). Så derfor skal I læse om noget jeg også kan finde på at sidde længe med: farvelægning. Jeg elsker at være kreativ, og mine malebøger hjælper mig til at koble af efter lange og besværlige dage. Det er især godt når jeg kommer musik i ørerne; til gengæld er jeg ikke så god til at have film eller serier på imens, fordi min tendens til at blive distraheret er alt for høj.

Jeg ejer fem malebøger, plus en kalender med en tegning for hver uge. Tegningerne i denne post er alle sammen fra Enchanted Forest af Johanna Basford, og er klart den jeg er allermest glad for. Hun har lavet en masse forskellige malebøger, med forskellige temaer, som alle er super fine. 🙂

Når jeg sidder og tegner prøver jeg at fortælle mig selv, det ikke er så vigtigt hvis jeg kommer til at tegne udenfor stregerne eller lave andre fejl, for det vigtigste er jo at jeg hygger mig. Det virker ikke altid. 😛 Så hvis I finder noget der ser fjollet eller forkert ud, så har jeg helt sikkert også lagt mærke til det selv. Det var aldrig min plan at noget af det her skulle vises frem, fordi det udelukkende er for min egen fornøjelse, men derfor er jeg alligevel super opmærksom på, hvis jeg gør det “forkert”. Der er selvfølgelig ikke noget der hedder forkert: det er din malebog og dine regler.

I Enchanted Forest bruger jeg kun farveblyanter (Faber Castell og Staedtler – helt standard), men i et par af de andre bruger jeg kun tusser (Staedtler fineliners) – måske jeg en dag viser frem, hvordan det ser ud. Jeg ved nogen bruger begge dele samtidig, men det har jeg stadig lidt svært ved at forligne mig med. Det kan være jeg kaster mig ud i sådan et eksperiment engang i fremtiden, hvem ved.

Som I nok kan fornemme, her hen mod slutningen af det relativt korte indlæg, har jeg ikke tænkt mig at snakke teknikker. Jeg har læst en lille smule om det og set et par videoer, men jeg har ikke brugt det til meget. Jeg tegner bare som det nu lige passer mig. Mit største problem er egentlig, hvis jeg fortryder et farvevalg. Selv med farveblyanter er det svært at lave om på, men måske det er en god øvelse for mig bare at acceptere det. 😛 Jeg kunne selvfølgelig også bare lære at teste farvene sammen på et blankt stykke papir ved siden af som mange gør, men hvor er det sjove i det? For mig skal det med farvelægningen ikke fylde så meget, det skal bare være noget jeg ikke tænker alt for meget over.

Nu vil jeg sige rigtig god weekend derude! Jeg beklager hvis I havde forventet noget andet og dybere, og håber at I kunne lide det alligevel. Jeg elsker at være kreativ på forskellige måder, så det er nok ikke sidste gang med denne slags indlæg, men jeg lover en boganmeldelse i næste uge.

/Patricia

Røde Orm – Søfarer I Vesterled

jan
17

Dansk titel: Røde Orm I+II
Original titel: Röde Orm: en berättelse från okristen tid
Forfatter: Frans G. Bengtsson
Udgivelsesår: 2014 v. Lindhardt og Ringhof

 

Disclaimer: Jeg har kun læst første bog!

Historien om Røde Orm begynder I Sverige – hurtigt kommer man med på den første (nogenlunde frivillige) rejse med høvdingen Krok, man møder flinke Toke, den jødiske sølvsmed Salaman, man er med når Orm og de andre bliver slaver på en båd sammen med den adelige Khalid, når de bliver livvagter for vesiren Almansur, og man drikker Jul med Harald Blåtand og Svend Tveskæg.

 

Sikke en rejse – det er ikke en bog der bruger mange sider på beskrivelser, hverken af mennesker eller landskaber, men det er ikke nødvendigt, for man får hurtigt dannet sig et klart billede af det hele. Der er det hele I den her historie – lige fra fordrukne røverhistorier til ulykkelig kærlighed. Du bliver båret igennem det hele af Orm, der er alt fra modig og klog, til flabet og selvmedlidende. Igennem ham bliver du bedste venner med kvindebedåreren Toke, som skal være under opsyn når han drikker øl, for hvis han ikke bliver rørstrømsk, vil han slås. Man kommer igennem så meget, og der er faktisk næsten ikke et roligt øjeblik – hvis der er, er der hurtigt en der får sagt noget provokerende så det hele er ødelagt.

Udover spænding og eventyrligheder, er det også en utrolig sjov bog – jeg har klukket utroligt meget over at de store, stærke vikinger bliver rigtig mandesyge når de får mulighed for det, og at det også et par gange bliver nævnt at man jo skal have styr på sin kvinde, uden at der egentlig bliver gjort så meget ved det – Orms far er f.eks. meget glad for at skulle på togt da han får sagt noget forkert til konen og bliver decideret bange da hun reagerer noget voldsomt på hans ord. Det er ikke noget der bliver udpenslet vildt meget, men er meget underspillet hvilket bare gør det hele endnu mere morsomt.

Jeg glæder mig meget til at læse videre om Orms liv, og jeg vil varmt anbefale bogen – specielt hvis man kan lide vikinger, men også bare hvis man er glad for en god, medrivende historie og et rasende godt persongalleri!

 

 

Jeg ved at man i 1980’erne ville have lavet en filmatisering med Stellan Skarsgård som hovedrolleindehaver, men projektet blev droppet pga. økonomi – projektet er dog taget op påny af Zentropa, og rygtet vil at netop Stellan får titelrollen sammen med (nogle af?) sine sønner, der alle skal spille Orm på forskellige tidspunkter I sit liv. Hvis det bliver grebet rigtigt an, kan det gå hen og blive et brag af en eventyrfilm – det bliver I hvert fald ikke talent der kommer til at mangle, hvis det meste af familien Skarsgård skal være med!

 

Det er også værd at nævne at Røde Orm bliver fremført som teaterstykke på Moesgaard Museum I 2017 – det bliver med Andreas Jebro som Orm, og Ole Thestrup som Harald Blåtand – det er lavet I samarbejde med Det Kongelige Teater, og det lyder til at blive en aldeles fremragende forestilling! Det lyder ikke som en dum ting at inkludere I sine sommerplaner, synes jeg. Stykket kører fra Maj til Juli, og billetpriserne er fra 95 kr til 550 kr, så alle kan få råd!

 

Hav det rigtig dejligt, og hvis du kan lide hvad du har læst, så kan du trykke på det fine “F” oppe I højre hjørne og give vores Facebook-side et like – hvert like er lig med en lille bitte jubelscene!

/Kimmie