Fairy Literary

5 bøger jeg i hvert fald ikke elskede

feb
03

Da Kimmie og jeg begyndte at lægge planer for denne blog, blev vi ret hurtig enige om, at vi skulle holde lidt igen når vi skulle anmelde bøger, vi ikke brød os om. Vi har begge rimelig bred smag i både bøger og film, men er der først noget vi ikke kan lide, kan vi have en tendens til at blive… lidt for kritiske. Alligevel vil jeg i dag lave en liste over fem bøger jeg absolut ikke brød mig om, selvom jeg tror mange af jer vil være uenige i nogen stykker af dem. Det er ikke helt en top 5, og ikke i nogen bestemt rækkefølge, men det er i hvert fald nogen af de værste.

 

E L James: Fifty Shades of Grey
Det hører virkelig til sjældenhederne at jeg vælger, ikke at læse en bog færdig. Jeg tror højst det er sket fem gange, og jeg kan kun huske to af dem. Den ene er denne her. Kimmie og jeg startede en bogklub op engang for 3-4 år siden, og en af medlemmerne foreslog denne. Jeg læste cirka 60 sider før jeg måtte op, og jeg har aldrig syntes at noget var så dødsygt. Jeg elsker trash lit, men 50 Shades er bare så dårligt skrevet at jeg slet ikke kan være med. Og udfra, hvad jeg efterfølgende har hørt, så er jeg glad for jeg ikke læste videre.

 

John Green: Paper Towns
Jeg ved godt, han er populær, men jeg fatter ikke hvorfor. Okay, den eneste af hans bøger, jeg har læst, er Paper Towns. Men helt ærligt, hvem taler sådan som de gør i den bog? Det er der jo ingen mennesker på planeten der gør! Og da slet ikke en bunke teenagere. Jeg syntes ikke karaktererne var overbevisende, og selvom jeg læste bogen færdig (den er heldigvis relativt kort), så var det en af dem der, hvor jeg med jævne mellemrum sukkede af frustration. Det er ikke mere end et par år siden jeg læste den, så måske man kunne argumentere for at jeg bare ikke er til Young Adult mere, men det passer slet ikke. Jeg er for eksempel helt tosset med The Perks of Being a Wallflower (eller på dansk: Fordelene ved at være en Bænkevarmer) af Stephen Chbosky.

 

C. Robert Cargill: Dreams and Shadows
Endnu en bog jeg blev virkelig sur på. Den er vidst ikke så kendt herhjemme, og så vidt jeg ved er den heller ikke oversat til dansk. Jeg købte den for et par somre siden, da jeg var på ferie med min familie i Sverige, og var løbet tør for læsestof (panik!). Den lød som super spændende high fantasy, og der var da også utrolig mange eventyrskabninger med, og det virkede som om den prøvede at være super unik og nytænkende, men var det ikke rigtig. Jeg siger ikke, fantasy skal være unikt hver gang, tværtimod kan jeg godt lide de klassiske træk, meeeen… man behøver heller ikke prøve for hårdt. Desuden bandede hovedpersonen utrolig meget, og det blev bare rigtig hurtigt rigtig irriterende. Fun fact: det er faktisk en af de allerførste bøger jeg skrev en anmeldelse af, og kun fordi jeg var så sur på den. Det var på en gammel blog, hvor jeg skrev om en masse hverdagsting, som ikke eksisterer mere (bloggen, altså).

 

Mikhail Bulgakov: The Master & Margarita
Jeg ved det… Den store klassiker, Master & Margarita, som alle elsker. Jeg syntes, den var så dårlig, at jeg lagde den fra mig efter omkring 100 sider, og ret hurtigt glemte hvad det gik ud på. Der var i hvert fald noget med nogen der skulle over skinnerne inden toget kom, og noget med nogen der gled i noget olie. Nej, okay, jeg sælger den ikke særlig godt, men det er vidst heller ikke meningen her. Det er heldigt, jeg på mit arbejde gerne må sige “Den brød jeg mig faktisk ikke om,” hvis folk spørger. Det er også heldigt, det ikke sker så tit med denne bog. Til gengæld er det sket et par gange med Paper Towns. Sorry, folks!

 

Ida Jessen: Ramt af Ingenting
Hun er rigtig populær lige for tiden, hende Ida Jessen. Jeg har ikke læst noget af det nye hun har skrevet, så det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om, men denne her var slet ikke mig. Nope. I bund og grund er det skrevet som en række dagbogsindlæg fra en kvinde, der prøver at komme sig over sin skilsmisse. Konceptet har jeg det helt fint med, men jeg kedede mig bare rigtig meget. Ingen udvikling, men det skal måske ikke komme som en overraskelse ud fra titlen. Til gengæld er den kun cirka 60 sider lang, så det var hurtig læst.

 

Jeg kan alligevel godt mærke jeg får en lille smule dårlig samvittighed, måske fordi jeg i bund og grund bedst kan lide at skrive om ting jeg elsker. Men jeg lover, at dette indlæg er intet negativt rettet mod hverken forfattere eller deres fans, og jeg håber I alligevel kan se min dårlige humor skinne lidt igennem. Hvis ikke, så… sorry? 😛 Prøv i det mindste at tilgive mig inden næste fredag. ♥

/Patricia

 

2 Responses to 5 bøger jeg i hvert fald ikke elskede

  1. Jeg vil så lige sige, af de 4 John Green-bøger jeg har læst, så ER “Paper Towns” den mindre gode af dem. Måske var du bare uheldig?
    Hvis du tør give dig i kast med en ny, så har han sammen med David Levithan (yndlings <3) skrevet "Will Grayson, will grayson", som jeg knuselsker. MEGET anderledes end "Paper Towns"

    • Jeg har også lovet andre, at jeg vil forsøge mig med en anden John Green-bog, og se om det er bedre for mig. Jeg ejer allerede The Fault in our Stars, så den må jeg prøve at læse en dag. 🙂 Men måske jeg også skal kigge på Will Grayson, will grayson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *