Fairy Literary

Fra bog til musik til film

feb
25

Jeg har aldrig været nogen kæmpe musiknørd. Jo, jeg elsker musik, og jeg hører det hver dag, men det er aldrig noget jeg har gået vildt meget op i. Jeg har aldrig følt at jeg ikke ville kunne leve uden. Faktisk tror jeg, hvis jeg skulle høre mindre musik ville jeg blive bedre til at høre lydbøger, og lydbøger skal bestemt ikke undermineres.
Jeg er heller ikke særlig god til at få set en masse film; jeg er meget bedre til serier, når det endelig skal være. Alligevel har jeg i dag valgt at skrive om soundtracks. Eller, mere specifikt: soundtracks til film (med én undtagelse), baseret på bøger.

Twilight: Please, lad være med at løbe for langt væk. Jeg ved det godt. Selv billedet er super cringy; jeg prøvede endda at finde et billede der var så cringy som muligt, og der var alt for mange at vælge imellem. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg egentlig godt kan lide bøgerne. Det er hverken højlitterært eller særlig godt skrevet. Et prima eksempel på min kærlighed til trash lit. Til gengæld synes jeg filmene er fuldstændig elendige. Sorry, fans. Heldigvis er jeg også af den overbevisning at folk skal have lov til at synes om lige hvad der passer dem.
MEN, til musikken. Det skal måske lige nævnes at jeg her kun snakker om den første film. Først og fremmest: Muse. Jeg tror aldrig de har lavet en sang jeg ikke har elsket. De er et alternativt rock band fra England, og ‘Supermassive Black Hole’ er deres bidrag til den første Twilight-film. Det er alt, hvad filmen ikke selv er: helt fantastisk. Muse udkom med et album i 2015, som jeg indrømmer jeg ikke har hørt. Jeg har til gengæld været rigtig glad for deres tidligere udgivelser, navnligt deres albums Origin of Symmetry (2001), Absolution (2003) og Black Holes and Revelations (2006).
Andre nævneværdige soundtracks fra filmen er Iron & Wine’s ‘Flightless Bird, American Mouth’ og Robert Pattinsons egen sang ‘Never Think’. Jep, ham der spiller Edward. Han laver/har lavet musik selv, og der er mere af det på YouTube hvis man søger lidt. Jeg er ret vild med det meste af det. Jeg har det nu også fint med ham som skuespiller, men for mig vil han altid være Cedric Diggory.

Warm Bodies: “Still a better love story than Twilight.” Well, yes. Der skal ikke meget til. Warm Bodies er lidt i samme genre, men tager ikke sig selv nær så seriøst. Den tager faktisk ikke sig selv seriøst overhovedet. Derfor er det også en langt bedre film. Jeg har ikke læst bogen endnu (Isaac Marion, 2010), men jeg elsker filmen. Det hjælper selvfølgelig måske også at jeg har en ting for Nicholas Hoult (som blandt andet også er med i Mad Max: Fury Road – endnu en film jeg er vild med). Jeg nævner filmen her allermest fordi et af numrene i den er M83’s ‘Midnight City’. Hvis I ikke kender M83, så gør jer selv den tjeneste at tjekke dem ud. De er et fransk electronic/synthpop band, og jeg er normalt sjældent til elektronisk musik, men det de skaber er ren magi. Jeg er slet ikke i tvivl om det. Jeg kan især anbefale deres albums Dead Cities, Red Seas & Lost Ghosts (2003) og Hurry Up, We’re Dreaming (2011).

Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children: Udkom sidste år og er intrueret af Tim Burton, hvilket er en af grundene til jeg ikke har set den endnu. Selvom jeg ikke, som så mange andre, ligefrem hader hans nyere film, så er det længe siden han har lavet noget jeg virkelig elskede. Bogen, den er baseret på (Ransom Riggs, 2011) læste jeg kort tid efter den udkom. Den er del af en trilogi, som jeg faktisk har stående på min bogreol, men jeg har endnu ikke fået læst de to sidste. Til genæld er det klart en af de bedste bøger jeg har læst på denne side af år 2010. Når nu jeg ikke har set filmen, så skulle man tro det var svært at udtale sig om dens soundtrack. Det hænger sådan sammen, at en af sangene dertil, ‘Wish That You Were Here’, er af en af de mest talentfulde musikere i verden (hvis du spørger mig): Florence Welch. Hendes band, Florence + The Machine, er nok en af mine absolut yndlings, og sangen til denne film er simpelthen så god. Jeg kunne høre den på repeat for evigt. Florence and the Machine er et engelsk inde rock band, der udkom med deres første album Lungs i 2009, derefter Ceremonials (2011) og How Big, How Blue, How Beautiful (2015).

The Witcher: Undtagelsen, fordi det slet ikke er en film. Det er faktisk et spil. Eller, det er tre spil nu. Men de er baseret på bøger, så derfor tæller det. Den første bog, The Last Wish, er skrevet af Andrzej Sapkowski (nej, jeg ved ikke hvordan man udtaler det) og er helt tilbage fra 1993. Jeg har ikke læst den, men den står på min hylde. Jeg kan godt fornemme at det her indlæg får det til at lyde som om jeg ikke har læst særlig mange bøger, men det er jo løgn. Jeg fik faktisk at vide af en kunde i går at man i hvert fald ikke kunne nå at læse mere end én bog om måneden, medmindre man ikke lavede noget andet. Jeg fortalte ham ikke at jeg nu er i gang med min syvende bog bare i år.
Anyhow, jeg har ikke fået lov at spille Witcher 3, men det er udelukkende fordi jeg ikke har en maskine der kan køre det. Jeg græder stadig indeni over det. Det har selvfølgelig ikke forhindret mig i at lytte til musikken derfra, og jeg er endnu ikke blevet skuffet. Musikken til alle tre spil er enormt smuk. Jeg vil nøjes med bare at linke jer til den fulde soundtrak playlist på det første spil: https://www.youtube.com/watch?v=tFIbVqHOOIU – jeg tænker det vil være perfekt stemningsmusik til at få læst den første bog.

The Fellowship of the Ring: Sidst, men absolut ikke mindst – tværtimod. Ja, jeg har rent faktisk læst den, OG The Hobbit. At jeg så ikke har læst de to andre, det kan vi diskutere en anden dag. Kimmie er klart den største LOTR fan af os to, men der er ingen tvivl om at hun har helt ret i, når hun snakker om hvor absolut magisk den første film er. De andre er også helt fantastiske, og jeg kan personligt også godt lide The Hobbit, selvom tre film måske er at trække den lidt for meget. Men der er bare noget helt specielt og unikt over Fellowship. Fuldstændig ligesom der er ved bøgerne. Jeg mener, The Hobbit er helt tilbage fra 1937 og er den første af sin slags. Det kan man aldrig tage fra dem. Musikken til filmen er lige så episk, og jeg får stadig kuldegysnigner hver gang. I får endnu et link til at slutte af på: https://www.youtube.com/watch?v=_SBQvd6vY9s – og bare for god ordens skyld er det musikken til alle tre originale film (altså er The Hobbit ikke inkluderet).

Såeh. Sæt jer til rette og brug resten af weekenden på at lytte til en masse god musik. Har I selv nogen gode forslag, så kom endelig med dem!

/Patricia

Anmeldelse: Alanna – The First Adventure

feb
21

Titel: Alanna: The First Adventure (Song of the Lioness #1)
Forfatter: Tamora Pierce
Udgivelsesår: 1983 v. Atheneum

Okay, så jeg er enormt dårlig til rent faktisk at læse noget som helst nyt og aktuelt – jeg vælger at tro at folk er okay med det, og at der selvfølgelig er brug for at lidt ældre ting bliver læst, genlæst og talt om!

 

Da Alanna og Thom af Trebond er fyldt 10 år, vil deres far sende dem afsted på skole – Thom skal være ridder, og Alanna skal lære at være en fin dame, og det er ikke noget der kan diskuteres, da faren alle dage har været ret ligeglad med sine børn, der hovedsageligt er opdraget af byens heler Maude, og den tidligere soldat Coram.

Alanna foreslår at de bytter plads, og på trods af at være noget betænkelig, går Thom med til det, og tvillingerne bliver sendt afsted til deres respektive skoler, Alanna – eller “Alan” – nu med kort hår og drengetøj.

I Tortalls hovedstad Corus begynder Alannas undervisning, der blandt andet består af kamp, historie, manerer, og alt andet en ridder kan få brug for.

En mystisk sygdom der dræner byens healere breder sig dog i byen, og først da alle healerne er ude af spillet, bliver Alannas ven – tronarvingen Jonathan af Conté – syg. Hun redder ham dog med sin helende magi, og efter den episode kommer den charmerende Roger af Conté til byen for at undervise de kommende riddere i magi. Alanna stoler som en af de eneste ikke på den flotte, charmerende mand, og da hun finder ud af at han er den næste i arvefølgen til Tortalls trone, begynder hun at tro at Roger er ude på at gøre Jonathan fortræd.

 

Okay, så jeg kan ligeså godt krybe til korset og lige gøre klart at jeg bare elsker de her bøger – jeg tror jeg læste dem første gang da jeg var omkring 12, og for nogle år siden faldt jeg over dem i en boghandel til en tyver stykket. Jeg købte dem faktisk til min datter, men de står vist egentlig stadig på min egen reol, for jeg fik dem læst igen, og så lige en gang til da jeg skaffede dem på engelsk også.

Historien er ret enkel, men jeg synes at den er solid og velskrevet, og selvom det ikke er en stor litterær udfordring og måske heller ikke super nyskabende (i hvert fald ikke nu. Nogen der var i live i 1983 må lige byde ind her!) vil jeg mene at den hører til på bogreolen hos alle fantasy-elskende unge piger. Alanna er et fremragende forbillede der ikke lader sig kue af samfundets ideer om hvad piger kan og ikke kan – det eneste der driver den unge pige er hendes egen beslutsomhed og viljestyrke, og det er en fornøjelse at følge hendes rejse. Hun kunne let have været en Mary-Sue, men hun er også en irriterende, hidsig og stædig møgunge der laver lort i den nogen gange, så det er heldigvis undgået.

Jeg kan uden at afsløre for meget om resten af serien, sige at det er at gøre tweens og unge teenagere en tjeneste at give dem den her bogserie. Og hvorfor så det? Jo, fordi Tamora Pierce tager sine unge læsere alvorligt – der ligger ingen overbærende smil og lurer i overfladen når en 13årig Alanna flipper helt ud over at hun synes at hun ser dum ud i kjole, eller når hun ikke kan få sit hår til at gøre som hun vil have det. Det bliver taget præcis så alvorligt som jeg tror at de fleste unge mennesker ønsker at det bliver, og hvor jeg som voksen YA-læser tit kan sidde og trække lidt på smilebåndet når karakterne i mine bøger går “full teen”, så synes jeg faktisk ikke at det er noget der sker i den her serie, medmindre det meget, meget specifikt er skrevet med humoristiske undertoner.

Hvis du er interesseret i bøgerne kan du hurtigt finde dem på engelsk på bookdepository.com eller på dansk på saxo.com – du er også pokkers heldig at der er 4 andre serier der foregår i Tortall, og at man render ind i Alanna igen i flere af dem!

Glæd jer til på fredag, hvor I hører fra verdens sødeste Patricia!

/Kimmie

Brodering

feb
17

Jeg kan godt lide at brodere. Jeg ved det godt, det lyder en smule usædvanligt, i hvert fald hvis man ikke kender mig. Hvis man kender mig, ved man at næsten alle mine yndlingsaktiviteter er ting, man kan lave alene. Lige ovenpå valentinsdag lyder det måske en smule dystert, men sådan skal det ikke forstås. Jeg er bare enormt introvert, og selvom jeg godt kan lide at hænge ud med folk, så kan jeg tit bedre lide at hænge ud med mig selv. Jeg er min yndlingshomie… okay, det er løgn, for det er Kimmie.

Øh… okay. Sorry.

Anyhow, tilbage til kreativiteten. Jeg har ikke tænkt mig at vise jer nogen af mine broderier, for jeg er ikke særlig god eller særlig hurtig endnu, selvom jeg takket være Kimmie og min mor har utrolig meget garn. Til gengæld tænkte jeg at jeg ville lave en fin lille liste over litterære broderimønstre tilgængelige på en af mine yndlingshjemmesider: Etsy. Fordelen ved den slags er, at de er som oftest meget billige, og fordi du får dem digitalt skal du ikke betale fragt eller bekymre dig om told. Til gengæld, fristes I til andre ting fra Etsy (det kan man rigtig nemt), så vær obs på, hvor varerne bliver sendt fra, og hvad der er af regler om told og skat.

https://www.etsy.com/dk-en/listing/184362403/gilmore-girls-cross-stitch-i-love-you
https://www.etsy.com/dk-en/listing/476210669/6-patterns-gilmore-girls-pdf-cross

Selvom Gilmore Girls er en tv-serie, så har jeg bestemt at det tæller alligevel, fordi den har så mange litterære referencer, og der bliver læst en masse bøger. Hvis ikke du har set den, så kan den klart anbefales. Netflix’ 4-episoders efterfølger? Not so much…

https://www.etsy.com/dk-en/listing/174678910/mary-poppins-cross-stitch

Mary Poppins er en klassiker, og denne her er så fin. ♥ Jeg tror det kræver et gensyn snarest. Faktisk har jeg aldrig læst bogen, men det må gøres! Hvis der er nogen af jer der har læst den, så vil jeg gerne høre hvad I syntes.

https://www.etsy.com/dk-en/listing/240819316/sleeping-beauty-ariel-rapuncel-belle

Ingen skal fortælle mig at Disney ikke (kan være) litterært. Sjovt nok har Beauty and the Beast i mange år været min absolutte yndling, men jeg er også svært glad for Tangled og Brave. Faktisk er jeg bare generelt ret stor fan af Disney.

https://www.etsy.com/dk-en/listing/255495274/buy-2-get-1-free-you-may-have-noticed-i

Fordi Alice i Eventyrland er en af verdens bedste historier. Jeg elsker Cheshire Cat. Gad vide, hvor min bog er blevet af? Uden tvivl et sted i Kimmies skur. Det er virkelig snart på tide at jeg får ryddet op i de kasser…

https://www.etsy.com/dk-en/listing/498624919/the-hobbit-cross-stitch-bookmark
https://www.etsy.com/dk-en/listing/400667931/pattern-cross-stitch-bookmark-my-weekend
https://www.etsy.com/dk-en/listing/203493385/pattern-cross-stitch-bookmark-i-read

Som bognørder ofte gør, så elsker jeg bogmærker. Mit mest brugte pt. er et i metal, købt i Arnold Busck, hvorpå der er en liste over 50 bøger man bør læse i sit liv. Men ligesom jeg ikke mener man kan have for mange bøger, mener jeg heller ikke man kan have for mange bogmærker. Den med Hobbitten matcher godt nok ikke min udgave af bogen, men den er stadig virkelig fin.

https://www.etsy.com/dk-en/listing/201680046/cross-stitch-pattern-a-room-without
https://www.etsy.com/dk-en/listing/238528972/buy-2-get-1-free-bookshelf-cross-stitch

Sidste men ikke mindst… bare bøger. ♥ Der findes rigtig mange i den stil, men det her er et par af mine favoritter.

Ikke verdens længste fredagspost, men jeg håber I kunne lide det alligevel. Måske blev nogen endda lidt inspirerede? Måske ikke. 😛 God weekend alligevel!

/Patricia

Happy V-day!

feb
15

Lige en dag forsinket, og måske et lidt dovent indlæg – men ved I hvad? Når I når enden af det her, så er I lykkelige mennesker. Start med at trykke play, og så bare nyd turen!


Det var så lidt!

/Kimmie

Anmeldelse: Den of Thieves

feb
10

Titel: Den of Thieves (Ancient Blades #1)
Forfatter: David Chandler
Udgivelsesår: 2011 v. Voyager

Det skal nævnes på forhånd at Den of Thieves er første bind i en trilogi, og selvom alle tre bøger er på billedet ovenfor, så er dette kun en anmeldelse af bog 1. Det skal også nævnes at den desværre ikke er oversat til dansk, hvilket jeg personligt synes er super ærgerligt. Jeg var ret vild med bogen, og kan ikke forstå den ikke er blevet mere populær. Sidst men ikke mindst, så er den heller ikke sådan lige til at skaffe i fysisk form længere. I hvert fald Den of Thieves er print on demand – hvilket vil sige at bogen først bliver trykt når der kommer en bestilling på den. Men spørg! i din lokale boghandel, for det er en virkelig god bog!!

David Chandler hedder i virkeligheden Daniel Wellington, og skriver normalt zombiebøger. Da han startede med at skrive Ancient Blades-trilogien, var det slet ikke meningen den skulle ud til offentligheden. Det var bare til ham selv, mest for sjov og ballade, og for hans indre teenagers skyld. Men han fik alligevel fortalt en ven om sine igangværende ikke-zombie skriverier, og derfra tog det hurtigt fart. Vennen fik lov at læse et kapitler, som blev videregivet til en editor, og ja… pludselig var det en hel bog. Og så tre. Jeg er i hvert fald glad.

Da jeg gik i gang med at læse virkede det hele meget bekendt. Det gik op for mig at jeg havde læst i hvert fald starten af bogen før, og jeg har nu lidt en mistanke om at jeg måske har et eksemplar mere gemt væk i en papkasse i Kimmies skur et sted – der bor langt de fleste af mine bøger. Jeg var dog sikker på at jeg ikke havde læst slutningen, og det viste sig da også at jeg efter omkring 100 sider ikke længere havde nogen anelse om, hvad der skulle ske.

Den of Thieves foregår i The Free City of Ness, der kun til en hvis grad lever op til sit navn. Det er rigtigt at enhver indbygger i Ness er fri til at gøre, hvad de har lyst til – indenfor lovens rammer, naturligvis – endda at forlade byen. Men gør de det, forsvinder friheden hurtigt. Udenfor Ness kan enhver, der ikke ejer land, blive opkøbt og brugt som slave på en anden mands ejendom. Og de må aldrig vende tilbage til Ness.

Malden, i sin profession som tyv, er vild med friheden. Men først da han bliver opdaget af Cutbill, leder af byens organisation af tyve, får han øjnene op for, hvilket fængsel Ness i virkeligheden er. Cutbill tilbyder Malden en plads i sin organisation, og med det åbner der sig helt nye muligheder.

Samtidig søger en anonym force at vælte byens nyeværende regering og skabe absolut kaos. De skal bruge en dygtig, men undværlig tyv til at stjæle grevens* krone. Enter Malden. En umiddelbar umulig mission, som ikke desto mindre lykkes. “Jamen Patricia. Nu har du jo afsløret slutningen på hele det store, vilde plot.” Men nej, nej. Det er nemlig først nu handlingen for alvor begynder. Det lykkes Malden at stjæle kronen, ja, med møg og besvær og et næsten fatalt møde med en dæmon, og efter aflevering får han sin lovede gevinst. Samme dag (eller dagen efter, jeg kan ikke helt huske det), er han tvunget til at begynde at planlægge hvordan han vil stjæle kronen tilbage, hvis han vil beholde sit liv, og sikre at Cutbill bevarer sit også.

*Af mangel på bedre oversættelse. I bogen hedder byens overhoved ‘the burgrave’, som oversættes til burggraf, som er en gammel tysk titel. Der findes ikke noget tilsvarende på dansk, men det tætteste man umiddelbart kommer er borggreve. Derfor har jeg valgt at kalde ham greve.

I sine missioner bliver Malden hjulpet af den smukke (selvfølgelig) Cythera, som med sine levende tatoveringer, og sin angst for fysisk berøring er noget af et mysterium. Han bliver også, i hvert fald noget af vejen, hjulpet af to medlemmer af en ældgammel orden, hvis oprindelige mål var at bekæmpe dæmoner. Nu er der ikke mange dæmoner tilbage, så der er ikke meget kontakt imellem de i alt syv medlemmer, som nu hver især er spredt omkring i landet, i færd med at hjælpe folk i nød. Undtagen Bikker, som gør hvad som helst for penge. De fire er næppe et team, faktisk langt fra. Ingen stoler på hinanden, og alle ender med at gøre tingene på deres egen måde. Så er spørgsmålet om det alligevel ender godt, og for hvem. 😉

Den eneste der rigtigt hjælper Malden uden at afvige planerne er Kemper, og mest og alt fordi han skylder tyven sit liv. Hvem og hvad Kemper er, er lidt en skam at skrive om her. Men de to bliver overraskende nok relativt gode venner. Alt er relativt, selvfølgelig.

Bogen føles til tider som at være midt i et rollespil, og for en fantasy gamer som mig, er det et kæmpe stort plus. Fuld af quests, plot twists, folk du ikke kan stole på, og selvfølgelig masser af loot. Hvis du ikke aner, hvad jeg snakker om, så er det okay. Læs bogen alligevel. Omend det ikke er high fantasy, så er det en velskreven bog med masser af kloge elementer (jeg mener, en krone der kan tale fordi den… nej, bare læs bogen), og uforudsete plot twists. Der er noble riddere, korrupte personer med alt for megen magt, masser af magi og en lille smule kærlighed. Og selvfølgelig Malden. Hvis jeg nogensinde befandt mig i Ness, hvor glad jeg end er for at det er en fiktiv by, så ville jeg være glad bare jeg kunne møde ham.

Nu vil jeg begynde at læse A Thief in the Night. Kan I have en helt fantastisk weekend!

/Patricia

Anmeldelse: Divergent

feb
08

 

Titel: Divergent
Forfatter: Veronica Roth
Udgivelsesår: 2011 v. HarperCollins

 

Beatrice Prior er født ind i faktionen Abnegation – én ud af 5 faktioner i post-apokalyptiske Chicago – når man fylder 16, skal man testes, og derefter skal man vælge sin faktion; man kan vælge hvad man vil, men testen fortæller hvor man højst sandsynligt vil trives bedst. Abnegation for de uselviske, Amity for de fredelige, Erudite for de intellektuelle, Candor for de ærlige, og Dauntless for de modige. Beatrice’s testresultater er ikke som de bør være, og hun får at vide at hun er Divergent. Anderledes. Noget hun under ingen omstændigheder må fortælle til nogen. Ikke engang sine forældre og sin bror.

Da hun skal tage valget, falder det på Dauntless – og en periode med hård træning følger. Hvis man ikke klarer træningen, ryger man ud og bliver factionless – en person uden formål, og derfor uden værdi. Beatrice – eller Tris – kæmper mod systemet på alle måder, og i takt med at hun bliver stærkere, går det op for hende at der er ugler i mosen, og hun er pigen der kan fikse det.

 

Det fede ved at læse Young Adult i min fremskredne alder, er at jeg føler at jeg får lidt mere med på en eller anden måde. Beatrice starter som den teenager vi alle følte vi var; hende der ikke passer ind i den kasse hun er blevet placeret i, hende der er forvirret og bange, irriteret på sin perfekte bror og ikke mindst på sig selv. Hun udvikler sig til en badass bitch, der kan dele øretæver ud til dem der er imod hende, hun får et supersejt navn, og så er der noget med en høj, fjendtlig, mørk fyr med en mystisk fortid. Tris er alt jeg drømte om da jeg var yngre, og jeg er ret sikker på at det gjorde de fleste andre også. Jeg ved godt nu, at Dauntless ikke lige ville være stedet for mig – jeg bliver lidt svimmel når jeg står på rulletrapper, og jeg har et kompliceret forhold til højder, smerte, kraftige vindstød, dybt vand, huler, farlige dyr… Jeg tror I har fattet at jeg er det mindst vovede menneske i verden. Men igennem Tris kan jeg smage lidt på et liv der er noget mere action-packed end når jeg vover pelsen, og drikker den sidste tår kaffe som er blevet kold!

 

Bogen er måske nok lidt forudsigelig, og jeg følte ikke at der var nogen meget sindsoprivende plot-twists eller noget, men den er lavet på god, gennemtestet opskrift, og der er stof til mange timers dagdrømmeri for teenageren i dit liv. Den er også meget hurtigt læst – jeg begyndte tirsdag aften, og manglede vel 30 sider her til aften, og jeg gik altså ikke SÅ sent i seng i går. Det går stærkt, og du det har ikke været sådan at jeg sad og kedede mig helt vildt. Man kan levende forestille sig bygninger og landskaber, og de vigtigste personer står også klart for mit indre øje. Måske er nogen inspireret en del af filmen som jeg så i sidste uge (Jai Courtney som Eric. Den mand er mit kryptonit.) men selv uden den havde det ikke været et problem.

Jeg kunne godt have ønsket mig mere baggrundsviden, men det kan være at næste bog afslører mere! Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den! Men for nu, skal jeg finde ud af hvad jeg skal give mig i kast med. Det er jo V-day lige om lidt, og jeg burde nok finde noget dejlig romantik. Måske noget med en forsmået kvinde, der hardcore-smadrer alle mænd der nogensinde har kigget forkert på hende. Med et stort bat, med flotte hjerter på.

Eller bare noget Jane Austen.

 

Fortsat god uge – pas på I ikke skvatter på isen!

/Kimmie

5 bøger jeg i hvert fald ikke elskede

feb
03

Da Kimmie og jeg begyndte at lægge planer for denne blog, blev vi ret hurtig enige om, at vi skulle holde lidt igen når vi skulle anmelde bøger, vi ikke brød os om. Vi har begge rimelig bred smag i både bøger og film, men er der først noget vi ikke kan lide, kan vi have en tendens til at blive… lidt for kritiske. Alligevel vil jeg i dag lave en liste over fem bøger jeg absolut ikke brød mig om, selvom jeg tror mange af jer vil være uenige i nogen stykker af dem. Det er ikke helt en top 5, og ikke i nogen bestemt rækkefølge, men det er i hvert fald nogen af de værste.

 

E L James: Fifty Shades of Grey
Det hører virkelig til sjældenhederne at jeg vælger, ikke at læse en bog færdig. Jeg tror højst det er sket fem gange, og jeg kan kun huske to af dem. Den ene er denne her. Kimmie og jeg startede en bogklub op engang for 3-4 år siden, og en af medlemmerne foreslog denne. Jeg læste cirka 60 sider før jeg måtte op, og jeg har aldrig syntes at noget var så dødsygt. Jeg elsker trash lit, men 50 Shades er bare så dårligt skrevet at jeg slet ikke kan være med. Og udfra, hvad jeg efterfølgende har hørt, så er jeg glad for jeg ikke læste videre.

 

John Green: Paper Towns
Jeg ved godt, han er populær, men jeg fatter ikke hvorfor. Okay, den eneste af hans bøger, jeg har læst, er Paper Towns. Men helt ærligt, hvem taler sådan som de gør i den bog? Det er der jo ingen mennesker på planeten der gør! Og da slet ikke en bunke teenagere. Jeg syntes ikke karaktererne var overbevisende, og selvom jeg læste bogen færdig (den er heldigvis relativt kort), så var det en af dem der, hvor jeg med jævne mellemrum sukkede af frustration. Det er ikke mere end et par år siden jeg læste den, så måske man kunne argumentere for at jeg bare ikke er til Young Adult mere, men det passer slet ikke. Jeg er for eksempel helt tosset med The Perks of Being a Wallflower (eller på dansk: Fordelene ved at være en Bænkevarmer) af Stephen Chbosky.

 

C. Robert Cargill: Dreams and Shadows
Endnu en bog jeg blev virkelig sur på. Den er vidst ikke så kendt herhjemme, og så vidt jeg ved er den heller ikke oversat til dansk. Jeg købte den for et par somre siden, da jeg var på ferie med min familie i Sverige, og var løbet tør for læsestof (panik!). Den lød som super spændende high fantasy, og der var da også utrolig mange eventyrskabninger med, og det virkede som om den prøvede at være super unik og nytænkende, men var det ikke rigtig. Jeg siger ikke, fantasy skal være unikt hver gang, tværtimod kan jeg godt lide de klassiske træk, meeeen… man behøver heller ikke prøve for hårdt. Desuden bandede hovedpersonen utrolig meget, og det blev bare rigtig hurtigt rigtig irriterende. Fun fact: det er faktisk en af de allerførste bøger jeg skrev en anmeldelse af, og kun fordi jeg var så sur på den. Det var på en gammel blog, hvor jeg skrev om en masse hverdagsting, som ikke eksisterer mere (bloggen, altså).

 

Mikhail Bulgakov: The Master & Margarita
Jeg ved det… Den store klassiker, Master & Margarita, som alle elsker. Jeg syntes, den var så dårlig, at jeg lagde den fra mig efter omkring 100 sider, og ret hurtigt glemte hvad det gik ud på. Der var i hvert fald noget med nogen der skulle over skinnerne inden toget kom, og noget med nogen der gled i noget olie. Nej, okay, jeg sælger den ikke særlig godt, men det er vidst heller ikke meningen her. Det er heldigt, jeg på mit arbejde gerne må sige “Den brød jeg mig faktisk ikke om,” hvis folk spørger. Det er også heldigt, det ikke sker så tit med denne bog. Til gengæld er det sket et par gange med Paper Towns. Sorry, folks!

 

Ida Jessen: Ramt af Ingenting
Hun er rigtig populær lige for tiden, hende Ida Jessen. Jeg har ikke læst noget af det nye hun har skrevet, så det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om, men denne her var slet ikke mig. Nope. I bund og grund er det skrevet som en række dagbogsindlæg fra en kvinde, der prøver at komme sig over sin skilsmisse. Konceptet har jeg det helt fint med, men jeg kedede mig bare rigtig meget. Ingen udvikling, men det skal måske ikke komme som en overraskelse ud fra titlen. Til gengæld er den kun cirka 60 sider lang, så det var hurtig læst.

 

Jeg kan alligevel godt mærke jeg får en lille smule dårlig samvittighed, måske fordi jeg i bund og grund bedst kan lide at skrive om ting jeg elsker. Men jeg lover, at dette indlæg er intet negativt rettet mod hverken forfattere eller deres fans, og jeg håber I alligevel kan se min dårlige humor skinne lidt igennem. Hvis ikke, så… sorry? 😛 Prøv i det mindste at tilgive mig inden næste fredag. ♥

/Patricia

 

Kan I lide dimser?

feb
01

Okay, så jeg havde skrevet et ret langt indlæg om en bog, men det er så forsvundet – en blanding af træthed og dovenskab gør at I får lov til at vente til på tirsdag med at læse mine kloge ord.

 

Til gengæld sidder jeg lige og feder den med en kop kaffe, og browser lidt rundt og kigger på lækre accessories – der er meget for sådan nogle bog-nørder som mig. Ejer jeg meget af det? Næh, for jeg kommer som oftest til liiige at købe nogle bøger i stedet for. Og man kan jo ikke købe én bog i en serie når man kan få alle sammen i en flot boks, vel? Sker der fejlkøb? Det gør der jo nok, men hvis nu man ventede lidt kunne det jo være at man faktisk kunne lide dem senere, ikke? Ikke?!

Men – nu vil jeg være sød, og dele en håndfuld ting jeg ønsker mig – det er ikke altid praktiske ting, men det duftlys er da så hyggelige når man sidder med en bog!

 

Duftlys

Og lad mig da starte med duftlys! Jeg elsker dem! Jeg er desværre en meget, meget sart blomst, så 99% af dem giver mig kriller i halsen og irriterede, højrøde øjne. Enter, IKEA – BRÄCKA duftlys med duft af chokolade er meget dæmpet, og irriterer ikke mine sarte luftveje. De fylder heller ikke hele hytten med en gennemtrængende syntetisk stank, men giver bare lige et hyggeligt strejf af fudge. Og de små glas de kommer i er faktisk også meget søde, hvis man samler på den slags. Så er du, eller kender du en der bare elsker hygge, eller måske en der skal flytte hjemmefra og kommer til at mangle stager til fyrfadslys, så er det her en rigtig fin gave!

Køb dem næste gang du er i IKEA, til små 25 kroner!

Læselampe

Læser du i sengen, og deler du seng med en der godt kan lide at sove? Jeg deler oftest seng med min datter (hun er 7 og burde sove hos sig selv, men det er altså hyggeligt, nå) og hun vil godt have at værelset er sort som natten, så min natlampe er meget upopulær! Men her kommer læselampen ind – jeg tænker at du kender til aggregatet som du bare lige klipser fast på din bog, og så er der lys! De fås i mange former og farver, og i mange prisklasser. Jeg har netop bestilt den her på Wish.com til små 7 kroner.

Wish kan godt have lidt lange leveringstider, og nogen gange er tingene måske ikke helt hvad man troede – til gengæld gør det ikke så meget når det har kostet dig nærmest ingen penge.

Du kan også få en lidt mere fin version fra coolstuff, til 99 kroner, som også er helt retfærdigt, og garanteret med hurtigere levering og garanti for at det virker!

 

Lille læselampe fra www.coolstuff.dk

 

Krus

Jeg ved ikke om det er mig der er fordomsfuld, men jeg tror at når man læser mange bøger, så drikker man også en hel masse te (eller kaffe!) – jeg har selv virkelig mange krus og kopper efterhånden – men ikke nogen så fine som jeg har fundet her. Mine er mest med Mumitrolde og Star Wars, og nogle meget anonyme IKEA-ting, men jeg kan se at jeg nemt kunne købe mig fattig bare i kopper! Jeg ville nok starte med dette her, for Pride and Prejudice er absolut min favorit Austen-bog.

Mulepose

Der kan være mange bøger i en mulepose! Og på etsy er der mange, mange muleposer! De fås i mange forskellige farver og afskygninger – nogle kønnere end andre, nogle sjove, nogle med smukke citater og så videre.

Ja, mit øje blev straks draget mod den med Mr. Darcy – selvfølgelig. 45 kroner koster den, og det kunne meget vel være at jeg snart kommer til at gå rundt med den over skulderen når jeg skal et eller andet. Den fås her, og ellers så bare søg på “book bags”, og prøv så på ikke at bruge alle dine penge på en gang!

Jeg satser på at mit internet er på toppen igen i næste uge, og at mine skriverier ikke forsvinder for mig!

/Kimmie